Et gammelt digt

Dette er et digt jeg skrev for 1.. måske 2 år siden. Det er meget personligt, men jeg føler at både indholdet og stilen er meget rammende i forhold til hvad jeg prøver at udtrykke med mine digte.

---

Hvorfor sætter den kærlighed spor

en kærlighed, hvor det kun var kærlighed for mig

spor fra at elske noget der aldrig har elsket en

selvom du var min

og ville være min

lod du mig aldrig røre dig

og jeg skreg i mørket

men du var mit lys

så du hørte aldrig min frustration

for du ville ha efterladt mig

i dunkeltheden

grædende

uden at opfatte det

hvilket du så gjorde

og selvom det nu er mig der står i lyset

og råber ned til dig

der står i hullet

forstår du ikke min frustration

over at du lovede mig alt

men efterlod mig bar og nøgen

i en verden der kun kunne sige

”Hvad sagde jeg”...

Så jeg står stadig tilbage

med huller i min nøgne krop

men jeg skriger ikke mere

jeg ikke engang hvisker

for jeg har intet at sige.

Jeg ved det aldrig vil nytte.  

"Den lunte der nu er tændt, vil ingen kunne slukke igen"
                                                                   - Murillo 1810

Ingen må være så rig så han kan købe en anden,

 og ingen må være så fattig, at han er nødsaget til at sælge sig selv.

        

                                                                           - Jaeques Rousseau   

Livet som reaktion af vores eksistens

STOP MED AT EKSISTERE, OG START MED AT LEVE!

Jeg har haft så meget fokus på vores eksistens her for tiden: Hvad er meningen med vores eksistens, hvordan skabes eksistens, hvordan dyrkes det - hvad er eksistens? 

Men, et faktum er blot, at vores eksistens er urokkelig - vi kan ikke ændre på den måde vi eksisterer. Vi eksisterer jo blot. LIVET derimod, er en reaktion på eksistensen - det er hvad der efterfølgende sker når vi først engang er lavet og bragt til eksistens. 

Dette er derimod noget vi kan ændre og arbejde med - vi skal faktisk ændre og arbejde med livet, for at vores eksistens kan få den værdi og mening vi alle søger. 

STÅ IKKE OG VENT PÅ, AT LIVET SKAL BRINGE DIG NOGET. DET ER DIG DER SKAL BRINGE LIVET NOGET - LIVET VENTER ALTID PÅ DIG. LAD DET IKKE VÆRE OMVENDT. 

Ja tak.

Viktor E. Frankl

"Kærlighedens dybeste intention er ikke rettet mod et menneskes legemlige eksistens, men mod det elskedes menneskes åndelige væsen, dets 'essens'."

"Hvis livet skal være meningsfyldt, må lidelsen også have mening."

citeret fra bogen: Psykologi og eksistens af Viktor E. Frankl

Dig

Dig, Dig, Dig, Dig, Dig

   Dig, Dig, Dig, Dig, 

       Dig, Dig, Dig

            Dig og

               Mig?                                        Et valg.

             og Dig?

       Dig, Dig, Dig

   Dig, Dig, Dig, Dig

Dig, Dig, Dig, Dig, Dig