Dengang smerter endnu,

selvom jeg for længst er begyndt at kalde det fortid.

Det dukker op i min nutid, så jeg bliver i tvivl.

I tvivl om den smerte jeg føler NU, er nuets smerte,

eller den der hænger ved fra dengang.

For det var kærlighed.

En kærlighed der aldrig gjorde mig lykkelig,

men dog til det rigeste menneske overhovedet.

For det var kærlighed.

Selvom du ikke troede på kærlighed

eller på forhold

eller på respekt

tolerance

venlighed

det var som om du slet ikke troede på noget?

I hvert fald slet ikke på mig.

Dén kærlighed var så ulykkelig

og den der så kom var perfekt,

for du troede på kærlighed

og på forhold

og på respekt

tolerance

venlighed

Det var som om du troede på alt livet gav dig.

Du troede på mig.

Dén kærlighed var så ulykkelig lykkelig.

Så store modsætninger

Der giver den samme smerte

den samme følelse

af at være ok

for dengang er dengang

og den nye dengang er blevet dengang.

Nu er tiden kommet til mig.

Og jeg tror på kærlighed.  

Efter jeg i dag har hørt et foredrag med Jehovas vidner, er det gået op for mig hvor vigigt udvikling er. De to foredragsholdere var begge vokset op som Jehovas vidner, og har derfor lært at biblen har svaret på ALT. De tror fuldt og fast på alt hvad der står i denne bog, og er dermed fuldstændig fastlåst i deres syn på verden - fra de fødes til de dør har de absolut ingen mulighed for at udvikle deres tankegang i forhold til samfundet, hvis de vel og mærket forbliver i troen.
Det fik mig virkelig til at tænke!
- udvikling er den vigtigste faktor i et selvstændigt menneske, om hvor stor del en Gud så har i det enkelte mennesker er jo så op til denne. Sådan ser jeg det ihvertfald.
Der er 7,7 mio. Jehovas vidner over hele jorden, og antallet vokser.
 Dét fik mig virkelig, virkelig til at tænke.
- Hvad er det, der får så mange mennesker til at leve deres liv fuldstændigt efter biblen? Hvilken smerte bærer de rundt på, hvorpå kun noget uforklarligt og dog meningsfyld kan hjælpe? Er det svage mennesker, der ikke kan finde dem selv i samfundet? Virker Biblen blot logisk for dem? beroligende?
Er det mig der tænker for meget?

Selvom det var vores dans.
 En dans, der egentlig aldrig har været vores,
men som aldrig har været andet end kun vores. En dans, hvor vi aldrig kendte trinene.
Så var der så meget mening i den dans,
at jeg sagtens kan danse den alene. 

Selvom jeg synes der er noget ufattelig plat over det her, især det at poste det..
 synes jeg virkelig, at det er smukt sagt.

Et klart billede

Nytår kom på et godt tidspunkt!
Det kom midt i en periode, hvor jeg virkelig har følt at jeg er klar til at tage mig selv i ørerne og sige til mig selv, at intet er et problem før man selv har gjort det til et, og at tårer ikke hjælper på en hyldende fis. Jeg er klar til, at lægge ALT der hedder identitetsproblemer og at skulle tage mod til sig, for at kunne gøre noget, på hylden! Jeg vil ikke længere leve efter det sikreste, men altid overveje om jeg er lykkelig der hvor jeg står i momentet, og derefter handle ud fra det!
Der er konsekvenser af alting!
Så hvorfor ikke sige FUCK konsekvenserne, og nyde resultaterne?
Jeg er ihvertfald stoppet med at klage over ting i mit liv, som jeg sagtens kan handle på.

Jeg tror på, at går man blind ud i livet, kommer man altid tilbage med åbne øjne.

Roskilde '11

Big girls don't cry!

Livet går kun i en retning --> fremad

Ha' nu noget fucking stolthed
begynd at forstå:
Big girls don't cry