"The problem is not that there are problems.

 The problem is expecting otherwise and thinking that having problems is a problem."

 - Theodore Rubin

Min ven Bille og mig 2010.
- Det mest problemfyldte venskab jeg nogensinde har haft.
Og klart et af de allerbedste. 

Er det håbet eller viljen, der får os op om morgenen og hverdagen igang? måske begge dele?
For hvis der intet håb er hvor kommer viljen så fra?
Hvis man ikke har noget vilje, hvorfor så håbe?

Men måske er det for store ord?
Hvis man nu bare har viljen til at stå op af sengen.
Så kan man jo håbe på, at det bliver en fantastisk dag. - Igen i dag!
Og i morgen.

Grænser!

Grænser skal brydes! Jeg brød en kæmpe grænse i går! Jeg føler mig som et nyt menneske. Der skal virkelig bare slås hul på bylden, så er det bar virkelig cool!

- Hvis du vil! SÅ GØR DET NU BARE!!!

Numser og kærlighed.
Det bedste der findes <3

Godmorgen

Husk at nyde hvad du har, for du ved ikke hvor lang tid du har det.

Husk at sætte pris på det du har, frem for hvad du vil have.

Det er nok.

- Ha' en god dag <3

- En gul seddel der hænger på mit spejl, som en reminder hver morgen. 

Hvad rager det folk

Energi

I den her tid, har jeg virkelig været træt og tappet for energi og overskud - nok, desværre, simpelthen fordi jeg har måttet prioterere alt det sjove fra til fordel for alt skolearbejdet og lign. I dag har jeg virkelig haft en skidt dag og min energi var på 0, indtil jeg satte mig ved spisebordet med min dejlige familie. Snakken kørte, og vi havde op til flere episoder, hvor vi lå grædefærdige af grin over middagsmaden. Nu er jeg fyldt op med ny energi! Det minder mig bare om, hvor vigtigt det er at udnytte og værdsætte de skønne ting man har lige ved siden af sig til hverdag - det giver fornyet energi!

Min far og jeg - sommer 2011

Min bror og jeg - sommer 2011

Mine forældre - Sommer 2011

Min bror og jeg - sommer 2011

Mine forældre og mig - Julen 2011

Mine forældre - Vinter 2012

Min mor og jeg - Vinter 2012

Min bror og jeg - Julen 2011

Dansen

Kære Verden - Lad os danse

du og jeg. Lad mig se, at du kan bevæge dig

- bevæge dig, så det bringer glæde. 

glæde.

sang.

dans.

vores dans - vores alles dans.

vi er alle med i én stor bevægelse - én stor dans.

dansen med Jorden - Først den ene vej, og så den anden vej.

Vi danner alle vores egen musik, vi danner alle vores egen takt,

men vi er alle sammen med på de samme trin;

- Rund og rundt - først den ene vej, så den anden vej. 

Universet er ét stort dansegulv - stjerner, planeter, bevægelse.

Hvorfor ser vi ikke dansen og universet?

Vi ser det uendelige bag stjernerne, frem for det vidste foran. 

Vi er alle med i samme dans.

Vi er alle én.

Vi er ens - du og jeg.

Og vi er her nu

- Så lad os danse. 

Den måtte lige med

Jeg fik denne sketch præsenteret for mig, for et par dage siden,
og jeg kan virkelig ikke stå for den! 

nye briller

Hvis du synes, at du ikke længere kan se verden for dig.. 

At det hele er blevet sort.

Så er det tid til nogle nye briller.

et pust

Jeg synes, at min blog er gået hen og blevet så dyb, sørgmodig og ja.. kedelig.. Så jeg vil give den et lille pust, med et digt jeg skrev til min ven da han fyldte 20 år.

Hvis man kunne bo i en guitarkasse

og have en mundharmonika som kæledyr.

Ja, hvis man i stedet for en stumtjener havde nodestativer,

 hvorpå man kunne hænge sin guitar, når man kom hjem.

I alle hanerne ville danskevanden fosse ud,

og sakse ville ikke eksistere,

for håret skal forblive, som det nu er skabt af Gud.

Hver mand og kvinde, der gik forbi dette kunstværk af en bolig,

ville inde bag ruderne, hvor glasset var lavet af lyd,

fornemme lugten af bacon og bøf,  der var stegt i fedt fra musikken 
- dagen lang, døgnet rundt. 

Alle ville snakke om det, for her boede en ganske speciel person.

Mads Bolding, jeg synes i hvert fald, at du er kanon.

- Og jeg ville til hver en tid komme på besøg.

Hemmelighederne ved indre fred

Hemmeligheden ved indre fred

er ikke at eftertragte; indse at glæden 

er inde i dig, ikke i ydre ting eller omstændigheder.

-citat fra "Hemmelighederne ved Indre Fred" af J.Donald Walters

Time feels like forever 

when your not here

but it's okay

as long it's not a 'never' 

Eddie Vedder - Society

You think you have to want more than you need, and until you have it all you wound be free.
When you wants more than you have, you think you need.
Its a mystery to me..

At se

Et problem er et problem, og man skal tage det alvorligt, hvis man ikke er glad! Hvis man føler det hele går den forkerte vej. Men det er virkelig vigigt, at man også formår engang i mellem at nive sig i armen og se på folk der står i en meget værre situation. Sætte sit eget liv i kontrast til noget andet.

Hver gang, at jeg ser på hende der mistede sit livs kærlighed på et splitsekund. 

Hver gang, at jeg holder om ham, der mistede sin kæreste i en brand, mens han endnu havde hende i røret.

Hver gang, at jeg snakker med hende, hvis mor ikke giver hende penge til mad, selvom hun sulter. 

Hver gang, at jeg bruger tid med ham, som flyttede til Danmark med håb, men mistede mere end hvad der var til at starte med. 

Så føler jeg mig heldig. 

Og siger til mig selv, at det er ok at være ked af det. 

Men at tiden løser det.

Vent og se. 

It doesn't really matter what I think, or what I feel about what had happened. 

Those who are dead are steal dead.

When is it to late? To late for what? 

Anger? Regret? To make things good again? 

No matter what

If there is scars, will there always be scars. 

(skrevet efter familiens tab - Jens Mollerup)

Audrey Hepburn. Nok en af de smukkeste kvinder, der har måttet findes, og en af mine største stilikoner!

Perioder, perioder, perioder

Jeg er inde i en periode...

Jeg er inde i en periode, hvor jeg virkelig ikke ved noget som helst i forhold til hvor jeg står lige nu, alting går godt, men der er ikke noget der trækker mig. Skolen kører som på skinner, men jeg har ikke lyst til at tage der over. Ikke fordi jeg har det dårligt der, bare fordi jeg ikke længere føler mig tilpas derovre.

Jeg er inde i en periode, hvor jeg ikke aner hvad jeg skal skrive på min blog, men hele tiden har lyst til det!

Jeg er inde i periode, som jeg længe har været i, hvor jeg mere har lyst til at være hjemme - alene, eller med en veninde/ven-  frem for at tage ud. Dette har jeg dog accepteret, så jeg er altid hjemme med mig selv, en bog og en kop te <3

Jeg er inde i en periode, hvor jeg virkelig ikke orker noget som helst kærlighedspjok, hvilket giver mig en form for ro, men hvor jeg stadig mangler noget at stå op om morgenen for.

Til gengæld er jeg ude af den periode, hvor jeg hele tiden tænker over hvad folk tænker om mig når jeg går forbi dem - hvad ved de? 
- Jeg er til min store glæde faktisk gået hen, og blevet virkelig ligeglad med hvad folk tænker om mig.

Det hele er meget underligt, men godt. Alt går godt og hurtigt, men det er bare ikke rigtigt det jeg vil.
Men det er her jeg er! Så nu er jeg her.     

Jeg forstår...

Jeg lytter, jeg ler. 

Jeg åbner øjnene og jeg ser... intet 

Intet, som jeg forstår.

Jeg lytter, jeg tier. 

Jeg lukker øjnene og jeg ser... alt 

Alt, som jeg forstår.  

Dig. 

HÅBET - til hjertets psykolog

Kender De dét,

at man véd, at ens hjerte

er tåbeligt,

men man går til den skønne

forledt af dets lokkende stemme,

man banker på døren

og håber så heftigt . . .

håber hjerteligt på:

at hun(/han) ikke er hjemme.

           Piet Hein 

Britney Spears - Everytime

Normalt er jeg ikke den største Britney Spears fan, men den her sang har altid fået mig til at tænke. Ligeledes videoen. Virkelig tankevækkende!

Lots of loosing love

Efter en god studietur til London, har vi fået til opgave at skrive en sonet omkring en beliggenhed i london. Jeg er, som en rimelig fast læser nok ved, meget romatisk anlagt og har derfor skrevet en Shakepearian sonet omkring London Bridge i forhold til kærlighed.

TOWER BRIDGE/ LONDON BRIDGE

Lots of loosing love and still London's most beautiful spot

glowing in the dark prevailing in the light

How ever the bridge can be looked differently, I care not.

I'm standing here, dreaming of the other side

This miracle, that let two people be as one

Is the bridge that for us always will be in between

Hearing the hearts healing tone

Have, there, on the bridge always been

As I see how much good this brings

I feel good that its there for them

who otherwise wouldn’t have shared rings.

And I can't keep putting my situation into condemn

Cause the bridge will always make me stand here

and you will always be standing there.

Dear summer

Der summer; Carry me on

Because the snow won't stop

and the win blow me away

- the rain is too much.

I would climb mountains

through snow, win and rain

Just so I could see the sun

- So I could see you.

En drøm

Er det vigtigt, at have en stor drøm? Et mål med livet...
Min drøm er ganske enkel: Jeg drømmer om at finde min store kærlighed, blive gift og få børn.

Det er det eneste, jeg  virkelig gerne vil! - Så i en ung alder, begynder jeg at søge efter det. Er det overhovedet sundt? Gør afvisningerne så ikke mere ondt? Men måske er det virkelig bare det der skal til, når man har et mål. Det skal måske ikke være så let...

Hvad er din drøm?

Stolthed

Hvorfor har vi den lorte stolthed? Er det virkelig den, der skal gøre at vi kan komme helskindet gennem hverdagen? Er stolthed egentlig en god eller dårlig ting?

Efter at min stolthed, har været igennem kødhakken i en lang periode, er det virkelig den eneste måde at folk kan skubbe mig væk på. Ingen andre end mig selv, skal få mig selv til at føle mig som et offer. Ingen skal få mig til at tro, at jeg ikke kan klare mig igennem mine problemer selv! - Og så snart folk begynder, at få mig til at tro det... så går jeg helt kold.. Også selvom det er ment godt!

Det bedste kunne vel være, at man kunne droppe alt stolthed og bare være ligeglad med verden.. Men det er man ikke. Jeg tror virkelig, at det er de færreste der er så meget ovenpå.. Lige nu må man vel finde sig i, at den er der og få det vendt til noget godt.

Kærlighed ≠ had... kærlighed = had

Kan man hade uden at have elsket?

Når man hader et andet menneske, ønsker man virkelig ikke noget godt for denne person. Det er det ultimative. Skal man ikke have blevet såret og skuffet så dybt, at der virkelig ikke er noget tilgivelse tilbage, for at man kan tage så voldsom afstand! - for det er hvad jeg mener had er! - Der skal virkelig meget til! Og er det ikke først når man er noget til "elske-stadiet", at der kan komme nok til det?..

Jeg sidder bare tilbage og tænker... Hvis ikke jeg havde hadet ham så meget, ville jeg virkelig have elsket ham dengang.  Hvis ikke han havde fået mig til at føle, at jeg elskede ham, havde jeg ikke hadet ham... Hvis han ikke havde været der, ville jeg have det så meget bedre - men jeg ville ikke være mig.

"Face"book

Det her har taget over. Det her facebook.
Jeg så forleden da jeg var ude og se på tøj alene, et venindepar der gik arm i arm, med hver deres Iphone i hånden. De snakkede ikke, men var nærmest i hver deres verden med de her telefoner. Det var chokerende da jeg følte, at jeg der gik alene, var mere social end disse to piger!
Det værste er jo næsten, at det er så accepteret...

 Men hvad er der med det her facebook? Hvorfor har vi behov for at dele med vores venner, at vi har fået kørekort, nye sko eller ny kæreste på nettet, i stedet for at fortælle det når man ses. Er det virkelig så vigigt for os, at folk vi knap nok kender, skal vide hvordan det går med én - hele tiden! Hvorfor skriver vi på hinandens væg? Det kan alt sammen, lige så godt stå i en privatbesked? vi promoverer os selv via utallige billeder, som kun venter på at få 100 likes og kommentarer omkring hvor fantastisk personen er - og hvis ikke dette sker, er det ihvertfald ikke et billede man har på længe!

Jeg vil ikke begynde, at prædike " man viser en anden end man egentlig er"-talen, den har vi jo hørt så mange gange. Det er bare gået op for mig, at det virkelig har taget over. I byen giver man ikke ens telefonnummer ud længere, men ens facebooknavn istedet.  Facebook smitter af på vores adfærd i hverdagen. Det hele er blevet så overfladisk, fordi det er virkelig hvad facebook er - Overfladisk. 

Tiden går, tiden står - Hvornår er klokken slået?

Tiden kører rundt med os. Vi stræber efter at leve i nuet, kan ikke lade være med at tænke på fremtiden og vi hænger os konstant i fortiden. Vi stresser rundt for at nå tingene inde for en tidsramme, fordi alle har så travlt... men ellers går det for langsomt. De få gange hvor vi virkelig slapper af og nyder os selv, er når vi intet ur har og er tvunget til at slappe af.

Vi må vel bare lære, at livet løber foran os - og vi bliver nødt til at følge med. 

Vi må vel lære, at vi ikke selv kan styre vores liv - så vi må lade hver med at prøve på det. 

Vi må vel lære, at ligegyldig hvordan nuet er, er der en fremtid - og det er en ting vi glemmer at sætte pris på. 

Vi må vel lære, at selvom livet løber foran os - så har vi ikke travlt.

Det er underordnet

om du er livets vand

eller sort vand.

Så snart du lukker dine øjne,

er du ét med samme kilde.

- Mevlana Jaluddin Rumi:

Divan-i Kebir

Glæde

I denne Sommer, føler jeg ikke selv at jeg har sat nok pris på det liv jeg lever og de mennesker jeg er omgivet af. Men jeg har tænkt. Jeg har tænkt over, hvad "glæde" vil sige, og hvordan vi skal bruge dette ord! Jeg har altid lagt mest vægt på ordet glæde, når det går godt i kærlighed. Det er gået op for mig, at jeg faktisk tit baserer alt min glæde på mit kærlighedsliv - jeg har taget alt muligt andet fantastisk for givet.

Ligesom at det er okay, at være ked af ting man har mistet, er det vigtigt at glæde sig over de ting man har. Mange har tendens til at tænke, at hvis de vil have noget, så behøver de det! - og de er ikke glade før de får det.
Ligeledes, hvis man har haft noget, som virkelig gjorde en glad, så er det som om, at glæde kun kan opnås ved at få det samme!

- Det skal være slut!
Vi er her, vi er smukke, vi har personlighed, vi har en åben verden, vi har så mange ting at sætte pris på.

Det vil jeg gøre.

håb og skuffelser

Hvad giver skuffelse på skuffelse på skuffelse? Det er svært, at forstå!
Nogle gange kan man blive helt bange, for at håbe på ting der virkelig betyder noget, fordi skuffelsen er så stor hvis det ikke går som håbet.

Men hvis man ikke håber, hvordan kan man så virkelig blive glad?

Egentlig er håb vel grunden til, at vi står ud af sengen om morgenen.
Skuffelsen er vel bare med til at gøre os stærkere for hver gang og gør, at hvis tingene en dag bliver som håbet... SÅ er man virkelig glad.

Det store spørgsmål

... Findes Gud?
Jeg har lige læst en bog, der hedder "Livets mirakler", som i kan læse om på linket. Der er så mange af disse hændelser/mirakler, der omhandler den ene eller anden form for gudsindblanding, og mange af dem virker simpelthen for urealistiske til at være sande. MEN det fantastisk ved denne bog er, at det alt sammen er kildekritiseret og dokumenteret, og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg simpelthen ikke på at folk lyver om den slags, på den måde.

Men hvad skal man så tro? for i os alle bor der en skeptiker som hælder til fornuften, og en troende der drages mod sin overbevisning - i nogle tilfælde er der selvfølgelig også folk der kun forholder sig til en af siderne -, men det er alligevel svært at finde en balance.
Jeg har altid haft den overbevisning, at når der er så meget, vi ikke kan se, men som vi ved eksisterer, må der også være noget, som vi ikke kan se og som vi ikke ved eksisterer. Men er det så Gud?

Jeg tror på, at Gud er den overordnede betegnelse for kærlighed og verden som helhed. Jeg finder nogle gange støtte i Gud, fordi jeg stærkt tror på, at der er meget mere mellem himmel og jord end vi ved af - og for mig er det Gud. De  faste billeder der er på Gud i de forskellige religioner, er jeg simplethen for fast i den tro, at mennesket aldrig kommer til at vide alt, til at tro på at de kan være rigtige.

Men alt i alt
... Findes Gud vel for dem der tror på ham og finder sin støtte heri, og herefter er Gud vel det for den enkelte, som den enkelte har brug for at han skal være. 

Saying someone can't be sad

Because someone else may have it worse

Its just like saying

Someone can't be happy

Because someone else may have it better.

Kære Verden

Kære Verden
Jeg elsker dig.
Men hvorfor føler jeg mig ikke altid elsket igen? Hvorfor føler alle mennesker på et tidspunkt i deres liv, at verden ikke elsker dem. Hvordan kan jord, som det brune smuller det et, overhovedet elske?
Hvorfor er du, Verden, så elskværdig over for nogen, og så brutal uretfærdig over for andre? Eller er du overhovedet brutal og elskværdig? Du var her selvfølgelig lang tid før os mennesker. Hvorfor skyder vi egentlig skylden på dig? Du gør jo bare, hvad du altid har gjort.

Måske bør vi, som mennesker, begynde at tænke mere over begrebet "held". Det er som om vi hele tiden prøver at komme uden om det faktum, at nogle er heldige og andre er uheldige. Religion, skæbnen, din magt som Verden, Karma - Alt bliver brugt, for at dække over det faktum at dét der "ikke sker for os", skete.  Jeg siger ikke, at noget af det ikke er sandt. Jeg siger bare, at hvis vi alle sammen begyndte at føle os heldige, over hvor vi står lige nu og at vi er her, frem for at føle os uheldige når ulykken er sket... Så ville der blive sat pris på flere ting. Det er selvfølgelig en meget romantisk og naiv tankegang, men dette er jo også blot et brev. Et brev for at skrive, hvor meget jeg holder med dig, Verden!

Hvad er det mest værdifulde du har at byde på? Jeg har tænkt over det. Egentlig er det eneste du kan byde på,  dét der var der fra starten. Renhed. Vi mennesker har skabt en verden oven på den du startede ud med. Alligevel er det vi mennesker tit sætter mest pris på, den renhed du startede ud med; Et nyfødt barn, et nøgent menneske, duften af tidlig morgen, planterne, bjergene og dyrene. Renhed. Alligevel ser mange af de samme mennesker dig som ond, fordi der er er så meget ondskab i verden. Men det er jo ikke din skyld. Du gør jo bare som du altid har gjort. Jeg vil ihvertfald blive ved med at føle mig heldig, indtil jeg simpelthen ikke er det længere.

- Sofie

Buddhas ord

Et menneske, der ikke lærer af livet, bliver gammel som okse; Hans krop vokser, men ikke hans visdom.

- Buddha

Dhammapada

Worth the price

What's worth the price, is always worth the fight. 

But sometime you have to realize, that the time for fight is over.

And you have to let it go. 

Bloggerens blog

Jeg har tænkt meget over, hvorfor det egentlig er at jeg skriver den her blok. Jeg tror umiddelbart, at det er for at komme ud med nogle tanker, som folk kan perspektivere til. Jeg har tænkt meget over hvorvidt den er begyndt at blive for personlig, da jeg er inde i en lidt følelsemæssig periode. En blok er ikke en dagbog, og jeg har ikke lyst til at folk skal komme til at blive stødt fordi jeg har skrevet et indlæg der omhandler dem. DOG synes jeg, at man bliver nødt til at involvere nogle følelser, for at folk skal kunne se situationerne mere klart, da jeg på vidt måde prøver at lade blokken omhandle ting, episoder og følelser der sker i mit liv såvel som i andres og ikke mit liv som sådan.

Jeg synes personligt, at det handler om at finde en balance mellem seriøse tanker og lidt flyvske følelser, da det umiddelbart er hvad der fanger mig i en blok. Det vigtigste for mig er i hvertfald, at det ikke bliver omvendt, nemlig flyvske tanker og seriøse følelser.
- For er det ikke risikabelt, at lægge sit liv ud på nettet?

Jeg tror man gør sig mere sårbar, så snart man har offentliggjort en bestemt følelse, da man på mange punkter har erkendt den, før den er erkendt. Så ligger den der til fuld beskuelse, før man måske har fået den tænkt færdigt.
Jeg ved godt, at jeg selv har skrevet nogle ret personlige indlæg, men det er virkelig også nogle jeg har tænkt meget igennem, da jeg skal kunne stå ved dem. Jeg synes nemlig også, at det er vigtigt at få nogle følelsesmæssige indlæg, der fænger. Jeg synes ihvertfald ikke, at det er fedt at læse omkring en eller anden blogger's nye arbejde, kat, eksamenskarakter, hus - ja, endda en ny kæreste, hvis ikke det bliver dybdegjort og har en mening i indlægget.

Det er selvfølgelig bare mine tanker omkring en blok, men jeg vil være lykkelig for nogle kommentarer, der kan rette mig ind, hvis jeg er gået forkert i forhold til jer!
Det er jo trods alt ikke til mig selv jeg blogger.

Beslutninger

Hvor stor en indflydelse har de beslutninger vi tager som unge i vores liv på sigt? Karrieremæssigt, har det jo en stor betydning, men hvad med når det kommer til vores alle sammens kærlighed? Når man er ung, bør man så tænke med hjernen eller hjertet? Det kommer selvfølgelig an på situationen, men hvis situationen var ren glæde ville det ikke være et behov at stille sig selv det ultimatum.
Der er ikke en aldersbegrænsning for, hvornår vi mennesker bliver sorgrede og hvor dyb den sorg er, men ting der sorger som ung, går for det meste væk med årene. Er det ikke når man er ung, at man bliver nødt til at prøve sine følelser lidt af? eller er det bare en ufattelig dum tankegang jeg har fået mig?

Den svære situation kommer vel, når man som to personer der er i et form for forhold, står to forskellige steder i det.  Tit er det sådan, at den ene af ren behov stopper forholdet og er man heldig er den anden part enig. Uheldigvis kan det jo også ske, at den anden bliver dybt berørt.
Andre gange er det sådan, at man er to forskellige steder, men ingen har lyst til at droppe forholdet - af to forskellige grunde. Er et godt forhold, hvor den ene er meget mere vild med den anden end omvendt, et godt forhold? Bør man tænke med hjernen eller hjertet i sådan en situation?

Det rigtige svar, er selvfølgelig at man skal bruge hjernen hvis man er "fanget" i et forhold, man ikke kan komme ud af pga sit hjerte, og er det så også det? Hvad hvis forholdet er godt? Hvor går grænsen fra at være mere vild med den anden end omvendt, til at blive udnyttet og få leget med sine følelser? Står man i situationen, ved man for det meste vel godt, hvor man står da man jo kan mærke om man er glad eller ked af det.

Jeg tror tit, at det bedste vil være at få revet plasteret af, hvis man ved at det alligevel vil gøre mindst lige så ondt senere hen. Nogle gange kan man bare ikke, og så må man vel tage chancen og lærer af sine erfaringer, selvom dette tit er det mest smertefulde.
Men man kan jo være heldig også...
Nogle gange ender man måske med at stå det samme sted igen.

Nuet er det nye sort

Jeg snakkede med min gode ven Jonathan i går, omkring det med at leve i nuet. Han nævnte, at han synes det er gået hen og blevet en livsstil for mange og at det på den måde er blevet meget mainstream.
Det er der jo noget om! - og jeg må jo nok erkende, at jeg ligger i den pulje.
Du kan lære at leve i nuet ved at læse i ugebladene eller tage på et af de utallige kursuser der omhandler det, og på den måde blive mere ét med dig selv! - spørgsmålet er bare:
Kan andre lære en at leve i nuet?

Jeg har tænkt videre over det, og det tror jeg egentlig på mange punkter godt at man kan, alligvel tror jeg at det er noget man kun kan komme helt frem til via sig selv.
Hvis man skal leve i nuet, skal der helst være noget godt at leve i, ergo: jo lykkeligere du er jo mere lever du i nuet! Herefter begynder vi selvfølgelig, at frygte for fremtiden og hvorledes om lykken nu vil holde, men er den tanke dominerende over lykken i nuet? - det tror jeg virkelig ikke.

Den måde jeg prøver at leve i nuet, og generelt hvile i mig selv på, er at lade mig glæde ved hvad der er at glædes ved. Jeg er sammen med de personer jeg i den periode virkelig har lyst til at være sammen med, og gør de ting jeg helst vil lave! - hvis det betyder en weekend alene hjemme med slik og kakao, så er det jo hvad jeg ønsker lige i dét nu. Selvfølgelig sørger jeg for, at det jeg gør ikke går ud over nogen anden - jeg kunne fx aldrig finde at droppe en gammel fødselsdagsmiddag eller venneaftale, bare fordi jeg ikke var i humøret!

Nu kan i jo som læsere se om i kan bruge det jeg skriver, eller om det er noget helt andet der virker for jer! Nu lever jeg jo i en rimelig rolig hverdag, og jeg er klar over at det ikke er alle der har tid og overskud til at gøre som jeg.
Det er ikke noget vi tænker over, men jo mere travle vi er, jo mere lever vi vel egentlig i nuet...

The Manslater - We all need one!

                     

Ovenstående video er ikke blot utrolig underholdene, men tager faktisk en meget interessant problemstilling op. Som I selvfølgelig kan se, omhandler videoen det faktum, at vi kvinder og mænd tit taler forbi hinanden. Vi har på mange punker, bare to forskellige måder at tolke forskellige scenarier. 

Eftersom at vi vel alle kan blive enige om, at kommunikationen er noget af det vigtiste i et parforhold, er det måske ikke det bedste at det lige præcis er den der vakler. 

Vi ved, at vi nogle gange ikke fatter hvad vores partner fabler om, og af en eller anden grund har vi et princip om at vi ikke vil snakke "deres sprog", fordi ellers mister vi os selv og retten til at udtrykke os...! Mon så ikke også tit, at vi går rundt og bærer rundt på noget tungt uden vores partner ser det, da man som mand og kvinde taler "to sprog"? I mange tilfælde er det jo desværre tilfældet har jeg set, og den eneste løsning er vi vel alle klar over!: 

En snak om tingene. 

Eller for den skyld en Manslater... Men kan man ikke sige, at en snak omkring de ting man ikke forstår er en mere tilgængelig form for Manslater? 

Det vigtigste herefter er jo så, at få snakken. Egentlig kan det hele jo køre i cirkler, for de to sprog holder jo ikke bare inde. Så forstår man pludselig ikke hvad der blev sagt i den snak, hvor der blev snakket om det der ikke var blevet forstået... Jeg har bare en stor tiltro til, at jo mere man snakker jo mere lærer man hinandens mening med ord. 

Indtil det sker, må alle vel bare gå rundt og drømme lidt om en Manslater... 

Lad gammel kærlighed blive en del af den nye.

Jeg har tænkt meget over, hvorvidt gammel kærlighed påvirker det kærlighedsliv vi har i nuet, for det påvirker det uden tvivl en masse! Jeg er kommet frem til, at man på så vidt måde må lade det blive en del af én selv og det forhold man går ind i. Acceptere de følelser der har været, lade dem hvile, og fokusere på de nye man har. Erfaring har vist mig at det ikke hjælper at prøve at fortrænge det, men at det derimod ikke gør noget at tage noget gammelt op selvom man er et nyt sted i sit liv. Jeg tror det er godt, at komme ud med en masse ting som man er klar til at indse omkring en svær tid, nu hvor man er kommet videre. Så det er hvad jeg har tænkt mig i det her indlæg!

Jeg oplevede her i 2g, en sindssyg følelsesmæssig bombe, hvor jeg nærmest gik i en  psykose. Jeg var så forelsket i en fyr, og jeg fattede ikke hvorfor - han var bare helt perfekt! Vi var sammen til en fest, hvor jeg tilbragte natten hos ham, og efter det var jeg bare fuldstændig ramt af Amors pil i et halvt år! Jeg prøvede at kæmpe for ham i starten, men intet var gengældt, så jeg gik rundt og kunne ingenting gøre.           Til sidst blev det så slemt, at jeg decideret kastede op af det! - herefter var alle følelserne fuldstændig væk, fra den ene dag til den anden! En måned efter, mødte jeg ham jeg ser ret fast nu - som jeg virkelig er glad for! - og jeg har ikke følt noget for den anden i mellemtiden, hvilket alligevel 4 måneder nu!

I den periode hvor jeg var inde i den her bobbel, hvor alt jeg gjorde var på baggrund af denne fyr, skrev jeg en MASSE digte, nogle bedre end andre selvfølgelig. Jeg kan nu mærke, at jeg faktisk har lyst til at dele dem, så jeg har udvalgt en lille pulje, som udtrykker meget godt mine forskellige følelser dengang. Det kan være at jeg ikke er den eneste der har været så sindssyg langt ude...

DIGT OMKRING (...)

Jeg vil, jeg må, jeg gør!

Hvem er det jeg prøver at nare,

jeg ved jo godt, at jeg ikke tør

Men hvorfor er det så besværligt?

Jeg ved jo for guds skyld godt,

at du er noget særligt.

Alt i mig hopper og syder og danser

Og for fanden,

hvor du tænder alle mine sanser

Det er så voldsomt, at det gør ondt

men jeg prøver hele tiden, at

fortælle mig selv at denne følelse er sund

Men jeg er hverken glad eller sur eller ked

det er bare en konstant følelser der blev ved

For du har jo intet gjort mig

Andet end at du den aften

lod mig røre ved dig

Jeg ved du tænker når vi ser hinanden

hvor ville jeg dog ønske, at

det var portalen ind til en anden verden. 

Til en verden, hvor det hed "os to"

i dén verden

ville jeg virkelig falde til ro. 

Det eneste der besætter min hjerne, 

er tanken om aktion, men 

hvorfor ligger handlingen så langt ude i det fjerne?

Sket er sket

og ske kan ske igen

alt jeg vil er at fange dig, svært om let

En dag vil jeg have modet

og da vil du (...)

føle en kærlighed

stærkere end du nogensinde ville ha' troet.

DIGT TILEGNET (...)

Det er utroligt, hvordan du formår at være i mit hovede konstant.

Jeg lever mig ind i en verden, hvor jeg snart ikke kan kende forskel på det der er løgn og det der er sandt. 

Jeg mindes hvordan det var at kysse dine bløde læber. 

Det hele var perfekt, det er kun de rigtige ting du efter dig slæber. 

For mig er du fuldstændig fejlfri

jeg forstår næsten hvorledes kærlighed kan føre til krig. 

Det gør dog så ondt at vide at jeg hverken har eller får, det skønne jeg ser.

Nogle gange vil jeg næsten ønske, at jeg aldrig skulle se dig mer'. 

KÆRLIGHEDENS UTÅLELIGE KRAFT

Hvor gør det ondt, at ville noget der aldrig vil ske.

Det eneste der foregår i mine tanker er drømme - det er det eneste jeg vil se. 

Hvorfor skal du være så pisse speciel?

Du har jo ingen følelser at vise igen.

Jeg ved ikke længere hvor jeg skal gøre af mig selv.

Du får jo mit hjerte til at banke sig halvt ihjel!

Det man har kært er hårdt at miste,

men det er smertefuldt at miste noget, man kun har haft i sigte.  

At græde hjælper, men man græder ikke over noget man aldrig har haft.

Dette er hvad jeg kalder kærlighedens utålelige kraft

MIN MAND

Det er ikke et spørgsmål om jeg kan,

men om hvornår jeg får min mand.

Det burde være så nemt

for jeg ved, at du ud af din øjenkrog 

også skænder mig et glimt. 

Det ene afslag runger bare i mit hovede,

så alting i min verden bliver så rodet.

For efter at jeg var os dig natten over,

er det som om min krop og sind aldrig sover.

Alting inde i mig roder rundt,

der er så meget uorden at det gør ondt. 

Det her handler om at tage initiativ,

for jeg har en fornemmelse af, at

 du virkelig kan ændre mit liv.

Det handler virkelig om at fortælle mig selv, at jeg godt kan.

Fordi  for fanden hvor skal jeg bare have min mand!

SEX ≠ <3 

Må man ligge med en anden mand,

når det kun er hos én bestemt at ens kærlighed er sand?

Den rigtige er uopnåelig der ude,

så hvad nytter det at sidde alene hjemme og tude?

For når jeg smelter sammen, en nat, med en anden

glemmer jeg næsten, at (...) og jeg er skabt for hinanden. 

Sex bør være det ultimative frirum at give sig selv,

når kærligheden lige så stille er ved at slå os ihjel.  

DIGT TILEGNET (...)

Once I saw an angel

glowing in the dark.

I fell

I fell deep

I fell way to deep.

Now I can't see it.

 - Are you an angel

ore a demon?

DIGT TILEGNET (...)

My heart is broken

but I won't cry.

It feels like a dagger in my chess

but I won't die.

Cause I'll keep believing, that you one day

will make me fly. 

KYSSET

Tænk at få dét kys

Dét kys drømmene handlede om

Dét kys, som ville bringe lys.

Tænk hvis det var dig

Dig der tog skridtet

Store drømme ville vise sig. 

Tænk nu hvis

Tænk nu hvis

Det nogensinde ville ske for mig. 

INTET AT FATTE

Jeg fatter intet

Det var dig i så lang tid

Du var den mest perfekte

du er den mest perfekte

Den fyr, hvem, for intet arbejde var slid. 

Men du er for perfekt

Jeg bliver bange

Det er ikke muligt

Det er alt for virkeligt

Du bevægede dig ind på mig som en slange.

Det hele er klarere nu

Alle følelserne er væk

Du var perfekt

Men ikke for mig, han er den perfekte

ser jeg nu. Det går...

Jeg fatter intet

men alt giver mening

så jeg fatter intet 

af hvad der giver mening. 

Jeg kan faktisk mærke, nu hvor jeg har fået dem skrevet ind, at det var det rigtige for mig! Jeg føler ikke noget for ham længere, men han har stadig sat et stort mærke på mig, da det VIRKELIG var slemt dengang. 

Sagen er bare den, at jeg er i en ny fase nu, med en ny fyr! Og han er ihvertfald lige så perfekt som ham indlægget omhandler.

Accept af sig selv = accept fra andre

Jeg har tænkt meget over de sidste par dage, hvorfor folk reagere på den måde de gør over for folk i anderledes tøj. Jeg har personligt haft en ret dårlig oplevelse med at være alternativ, da folk jeg "kendte" undgik mig på gaden og jeg i det hele taget ikke var nogen menneskemagnet. Jeg var inde i en periode, hvor der skulle afprøves grænser - så det gjorde jeg! Jeg var dog også inde i en periode, hvor jeg gjorde rimelig meget hvad mine veninder syntes...  dette gjorde at mine grænsebrydende ting var lidt begrænsede.

Det var en hård periode for mig, da jeg havde det virkelig dårligt med mig selv og faktisk ikke brød mig synderligt meget om det tøj jeg gik i. - Jeg gjorde det fordi det var sjovt, og elskede at være anderledes.. udover det følte jeg mig også lidt fanget i det! Det store problem lå i, at min skoleveninde konstant fik ros for hende påklædning på trods af at hun var anderledes - det gjorde jeg ikke! Men hun elskede også hvem hun var og hendes liv - hun hvilede i sig selv. Jeg fik aldrig komplimenter og fik det på den mådedårligere med mig selv...

Det hele blev for meget og jeg havde brug for en ny start, så da det var tid til gymnasiet valgte jeg et ingen jeg kendte startede på! - en ny rolle!
Fra dag 1 af, fik jeg komplimenter omkring mit udseende! Jeg fattede det ikke.
Jeg havde ændret min tøjstil  en smule, ikke meget, men min holdning til mig selv var virkelig bare ændret  meget! - Jeg var tilfreds med hvordan jeg så ud, da jeg gik i skole hver dag!

Min stil har udviklet sig sindssyg meget på de år her, og nu har jeg virkelig fundet mig selv! Jeg er fuldstændig pjattet med 50'er -60'er stilen, så lige nu er alt i min verden fyldt med prikkede kjoler, rød læbestift, og pandehårskrølle!

Det jeg ville frem til med dette indlæg var, at for at få accept fra andre må man acceptere sig selv! - hørt før? I know! Jeg tror bare vi glemmer hvor meget det egentlig betyder. Accepterer folk du kender ikke hvem du er, har det måske noget at gøre med at du heller ikke selv gør det. 

Jeg ser tit folk i umiddelbart "kikset" tøj, der er helt vild seje - fordi de ER seje! på samme måde har jeg set folk i umiddelbart "sejt" tøj, der er vildt kiksede - fordi det ikke er dem!

Jeg kan forestille mig, at folk kunne have lyst til at slå mig, og det har jeg også selv lidt! - Alt det her er så let at sige! 

Jeg synes at det skal være et bevidst mål for alle, men at man skal lade det tage den tid det tar!

 2008/2009

2012 

Så lykkelig, at man ikke er lykkelig

Når vi når den ultimative lykke, er vi ligepludselig for lykkelige. Så er alting for godt til at være sandt, og så tror vi ikke på at denne lykke sker for os. Er det ikke også lettere, at blive såret hvis alt omkring én kun er godt?
Vi må ikke sige, at vi føler vi har det dårligt, hvis alting i princippet går godt. Vi siger altid, at det går godt selvom vi er ulykkelige. Vi vil ikke sige vores problem til en der har det værre, alligevel synes vi tit at det er os selv  der har det værst i momentet. - Men det er der vel egentlig også noget om?
Er vi lykkelige i nuet, er der altid noget fra fortiden der minder os om at det ikke altid vil være så skønt. Var vi lykkelige engang, føler vi aldrig rigtig den samme lykke... indtil vi finder den og bliver i tvivl om hvad lykke egentlig er.

Jeg føler mig lykkelig. Så lykkelig, at jeg ikke fatter jeg er lykkelig. Skrækken for at lykken vil stoppe, eller at den bare er en illusion hober sig op, i takt med at nuet går bedre. Erfaring har lært mig, at det lige præcis er den man skal kigge på nuet med. Men nu. Nu har jeg ingen erfaringer, som jeg kan drage til nuet.
Alt går godt.

Det er jo egentlig sjovt, hvordan vi tænker over at vi tænker.

Jeg er ked af dette rodede indlæg, men tænkte at det måske var nogle tanker andre kunne perspektivere til. Nogle ting fatter jeg bare aldrig...

Tankespind

Jeg hvirvler rundt i et tankespind,

der er vævet af kærlighed. 

Mine tanker forvirres af kærlighed,

i mit tankespind.

På grund af kærlighed. 

Biorytmer

Vi kender vist alle sammen det, at have en sindssyg dårlig dag, hvor alt bare går imod én? ligeledes findes der også dage, hvor  alt bare føles fantastisk. Indtil i lørdags har jeg bare troet, at det var tilfældigt hvornår vi fik disse, men jeg fik lov til at tro om! Der er faktisk en biologisk forklaring på det, der hedder biorytmer, som begynder sine kurver fra vores fødsel af. Det er en biorytmekurve, der fortæller os om vores fysiske formåen, vores psykiske balance og vores intellektuelle stade på et givent tidspunkt. Læs meget mere om det her, og udregn din egen biorytme. Jeg ved ikke hvor troværdig den er på siden, men da jeg havde en sindssyg skidt dag her i går gik jeg ind og tjekkede den, hvor det passede perfekt overens med min tilstand. Skal man vide den korrekte, er det vist en slags blodprøve man skal igennem.

Jeg blev bekræftet i, at det bare var en dårlig dag og at der jo så egentlig ikke var noget reelt galt - hvilket jeg ved der ikke er! Dette opmuntrede mig faktisk en del, og selvom jeg er lige så negativ i dag (hvilket også stemmer overens men tallene) ser jeg frem til en god dag snart! 

- Man skal vel bare passe på med ikke at tro alt for meget på det der står, og på den måde gøre sit humør anderledes end det egentlig er bare fordi det står der. 

Ordene

Først elsker vi personen, så hader vi den og så er vi egentlig ligeglad... Hvad vil det nu sige? 

Jeg har personligt holdt mig langt fra disse, især de to første, ord/vendinger... Jeg føler ikke selv, at jeg er følelseskold, jeg synes bare at det er sindssyg store ord! Den ene gang hvor jeg virkelig følte, at jeg elskede en der ikke var ven eller familie, viste det sig mere at være had eller foragt gemt bag en forelskelse, og jeg priser mig selv for, at jeg aldrig fortalte ham hvad jeg troede jeg følte. Jeg bruger helst ikke ordet had, da dette er en konstatering man ikke bare lige kan løbe fra igen. Den eneste mulighed for dét, er nemlig at være ligeglad... Det er noget rodet noget, jeg prøver at få skrevet ned ehr, men jeg har virkelig tænkt meget over hvad hvert enkelt af disse 3 egentlig betyder. 

At elske

Jeg tror, at jeg ser dette ord større end mange andre. Jeg føler, at man kan sige at man elsker et andet menneske, når det virkelig er blevet en del af en selv. Derfor er det en del lettere at elske venner og familie, da de altid er der, - på den måde er de en hel halvdel af en selv. Jeg føler først, at man kan sige man elsker en kæreste, når man har været sammen i længere tid. Forelskelse er en kemisk reaktion, der helt naturligt begynder at forsvinde efter 3-4 måneder. Er denne følelse ikke forsvundet efter de måneder, og er tanken om at miste personen ulidelig, så vil jeg mene at man elsker sin partner. 

At hade

Dette er et ord, som jeg virkelig helst ikke bruger overhovedet! Had er det modsatte af at elske, så hader man et menneske ønsker man virkelig at det andet menneske skal forsvinde fuldstændigt fra ens liv.   

Had er et så negativt ladet ord, at man kun gør situationen man står i værre. Jeg kan fx på ingen måde klare, når folk påstår at andre hader dem! Siger man det, føler jeg mere af det er af selvmedlidenhed end egentlig uro for kommunikationen mellem dem selv og det andet individ. Bruger man et hvilket som helst andet ord, ligger man situationen op til at den kan løses. 

Jeg tror på den ene eller anden måde først, at man kan hade et andet menneske, hvis det har haft en rolle, hvor ordet "elske" er indblandet. Først når man har følt, at et andet individ har et kæmpe rolle i ens liv, kan man sig at det ikke skal være der længere. 

At være ligeglad

Når man er ligeglad med et menneske, der har haft en kæmpe betydning, tror jeg det er fordi man er helt ovre på den anden side. Når man på et tidspunkt får nok af had og kærlighed, og man virkelig ikke orker nogen former for situation med individet, vil jeg sige man er ligeglad. Jeg vil umiddelbart ikke mene, at ligeglad er lig med ikke at have nogle som helst følelser indblandet, men at man bare derimod accepterer tingenes tilstand som de er.   

Alt dette er selvfølgelig kun min mening, og jeg synes at vi alle skal have vores definitioner på det. 

Det hele handler om hvad man føler sig tilpas med på baggrund af erfaringer.  

Meat Loaf - Heaven Can Wait

Vi kender vel alle det, at en sang minder os om stunder vi engang har haft. Den bedste sang kan blive ødelagt, pga den minder en om en tid man ikke vil mindes. Sådan har jeg det med rigtig mange sange, men lige præcis denne sang er andeledes! Første gang jeg hørte den, var jeg sindsygt ked af det og i en lang periode blev jeg ked af det når jeg hørte den. Jeg har aldrig været så ked af at "miste" en sang før, så jeg kæmpede imod. Jeg nægtede, at lade en så skøn sang ødelægges af en så ydmygende tid. Jeg gik ind i sangen, og lyttede mig frem til hvordan jeg kunne komme ud af det, og jeg fandt faktisk ikke bare vejen ud af sangens "lås", men også min egen tilstand! Han synger på et tidspunkt "I know that I've been released, but I don't know to where", og den sætning har været altbetydende for mig. Alting leder til en ny vej. Man er måske lige blevet slået op med, man har mistet en der var en kær,- you name it, men det åbner en ny vej. - Du er blevet sat fri af en smerte, man ikke ved man er fri af. Der er ikke noget der slutter her. Jeg har været igennem svigt, break-ups, dødsfald, hvor denne sang har hjulpet mig igennem hver gang. Jeg lytter til den når jeg har det skidt, og jeg lytter til den når jeg er lykkelig - Så ved jeg at det den fortæller mig er sandt! Hver gang jeg lytter til denne sang mindes jeg om gangen før jeg lyttede til den, så jeg på den måde kun får knyttet et stærkere forhold til den.

Piet Hein

Jeg sidder lige nu og skriver en anmeldelse af en selvvalgt  digtsamling med Piet Heins digte (Jep, jeg har sku selv valgt den bog), og det går op for mig hvor meget jeg elsker hans digte og gruk! Alt det han skriver, er så livsbekræftende og tankevækkende. Jeg har virkelig aldrig elsket en digter så højt! To af mine ynglingsdigte kommer fra samlingen "Lad os blive mennesker" og får virkelig en selv til at ville finde sig selv! Jeg bruger ham personligt meget til at komme frem i livet på en sund måde.

”OM AT LEVE I NUET”

At leve i nuet er livets teknik 
og alle folk gør deres bedste, 
men halvdelen vælger det nu, som gik, 
og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu 
bliver aldrig i livet presente, 
og alle folks levetid går sågu 
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi, 
og det næste bliver aldrig det rette.
Næ, sørg for, at det nu, du lever i, 
én gang for altid er dette.

ET BUD

Der skabtes af en livstræt gammel gud

engang ti nidkært skrevne bud.

Profeten nemmed den med mange blikke,

gik ud blandt folk og meldte: Du skal ikke…

Jeg tror der følges menneskekald 

ét enkelt bud, et der siger: Du skal.