Det var en hård periode for mig, da jeg havde det virkelig dårligt med mig selv og faktisk ikke brød mig synderligt meget om det tøj jeg gik i. - Jeg gjorde det fordi det var sjovt, og elskede at være anderledes.. udover det følte jeg mig også lidt fanget i det! Det store problem lå i, at min skoleveninde konstant fik ros for hende påklædning på trods af at hun var anderledes - det gjorde jeg ikke! Men hun elskede også hvem hun var og hendes liv - hun hvilede i sig selv. Jeg fik aldrig komplimenter og fik det på den mådedårligere med mig selv...
Det hele blev for meget og jeg havde brug for en ny start, så da det var tid til gymnasiet valgte jeg et ingen jeg kendte startede på! - en ny rolle!
Fra dag 1 af, fik jeg komplimenter omkring mit udseende! Jeg fattede det ikke.
Jeg havde ændret min tøjstil en smule, ikke meget, men min holdning til mig selv var virkelig bare ændret meget! - Jeg var tilfreds med hvordan jeg så ud, da jeg gik i skole hver dag!
Min stil har udviklet sig sindssyg meget på de år her, og nu har jeg virkelig fundet mig selv! Jeg er fuldstændig pjattet med 50'er -60'er stilen, så lige nu er alt i min verden fyldt med prikkede kjoler, rød læbestift, og pandehårskrølle!
Det jeg ville frem til med dette indlæg var, at for at få accept fra andre må man acceptere sig selv! - hørt før? I know! Jeg tror bare vi glemmer hvor meget det egentlig betyder. Accepterer folk du kender ikke hvem du er, har det måske noget at gøre med at du heller ikke selv gør det.
Jeg ser tit folk i umiddelbart "kikset" tøj, der er helt vild seje - fordi de ER seje! på samme måde har jeg set folk i umiddelbart "sejt" tøj, der er vildt kiksede - fordi det ikke er dem!
Jeg kan forestille mig, at folk kunne have lyst til at slå mig, og det har jeg også selv lidt! - Alt det her er så let at sige!
Jeg synes at det skal være et bevidst mål for alle, men at man skal lade det tage den tid det tar!
2008/2009
2012
Ingen kommentarer:
Send en kommentar