Meat Loaf - Heaven Can Wait

Vi kender vel alle det, at en sang minder os om stunder vi engang har haft. Den bedste sang kan blive ødelagt, pga den minder en om en tid man ikke vil mindes. Sådan har jeg det med rigtig mange sange, men lige præcis denne sang er andeledes! Første gang jeg hørte den, var jeg sindsygt ked af det og i en lang periode blev jeg ked af det når jeg hørte den. Jeg har aldrig været så ked af at "miste" en sang før, så jeg kæmpede imod. Jeg nægtede, at lade en så skøn sang ødelægges af en så ydmygende tid. Jeg gik ind i sangen, og lyttede mig frem til hvordan jeg kunne komme ud af det, og jeg fandt faktisk ikke bare vejen ud af sangens "lås", men også min egen tilstand! Han synger på et tidspunkt "I know that I've been released, but I don't know to where", og den sætning har været altbetydende for mig. Alting leder til en ny vej. Man er måske lige blevet slået op med, man har mistet en der var en kær,- you name it, men det åbner en ny vej. - Du er blevet sat fri af en smerte, man ikke ved man er fri af. Der er ikke noget der slutter her. Jeg har været igennem svigt, break-ups, dødsfald, hvor denne sang har hjulpet mig igennem hver gang. Jeg lytter til den når jeg har det skidt, og jeg lytter til den når jeg er lykkelig - Så ved jeg at det den fortæller mig er sandt! Hver gang jeg lytter til denne sang mindes jeg om gangen før jeg lyttede til den, så jeg på den måde kun får knyttet et stærkere forhold til den.

Piet Hein

Jeg sidder lige nu og skriver en anmeldelse af en selvvalgt  digtsamling med Piet Heins digte (Jep, jeg har sku selv valgt den bog), og det går op for mig hvor meget jeg elsker hans digte og gruk! Alt det han skriver, er så livsbekræftende og tankevækkende. Jeg har virkelig aldrig elsket en digter så højt! To af mine ynglingsdigte kommer fra samlingen "Lad os blive mennesker" og får virkelig en selv til at ville finde sig selv! Jeg bruger ham personligt meget til at komme frem i livet på en sund måde.

”OM AT LEVE I NUET”

At leve i nuet er livets teknik 
og alle folk gør deres bedste, 
men halvdelen vælger det nu, som gik, 
og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu 
bliver aldrig i livet presente, 
og alle folks levetid går sågu 
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi, 
og det næste bliver aldrig det rette.
Næ, sørg for, at det nu, du lever i, 
én gang for altid er dette.

ET BUD

Der skabtes af en livstræt gammel gud

engang ti nidkært skrevne bud.

Profeten nemmed den med mange blikke,

gik ud blandt folk og meldte: Du skal ikke…

Jeg tror der følges menneskekald 

ét enkelt bud, et der siger: Du skal.

Det smukke ved livet

Så tit prædiker vi om at leve i nuet og nyde hvad vi har. Så tit prædiker vi om, at det hele nok skal blive bedre i fremtiden, hvis nuet går skidt. Hvorfor er det andre der skal fortælle os hvad vi skal gøre, når det er vores liv det omhandler? Jeg forstår ingen ting. Vi har alle en træng til at kunne forstå det vi ikke forstår.  Måske er det meningen med det hele? Ikke at kunne forstå hvad det er man selv står i, så man på den måde bliver nødt til at forholde sig til hvad der sker lige nu. Så lever jeg vel i nuet?
Men jeg tænker på fremtiden i forhold til alt. At fortælle mig selv, at jeg ikke skal gøre det, giver mig lyst til at skrige, så jeg lader tankerne være. Tankerne foregår jo lige nu, så det er vel også nuet? Hvad med fremtiden? Ingen ved det.
Læg mærke til åndedrættet - det sker nu. Det er den eneste ting vi med sikkerhed ved, altid vil være der indtil vi dør. Så udover døden er det vel det eneste vi ved. Vi ved ingenting...
Det er den smukkeste tanke.
Det smukkeste ved livet.

Minder

Jeg læste min gamle dagbog igennem fra 2007, hvor jeg dengang oplevede et kæmpe svigt fra en veninde. Selvom jeg stadig er påvirket af det, er det sjovt at læse tilbage på - sikke mange minder der blev genopfrisket! Det sjoveste var næsten, at jeg jo også dengang beskrev minder! Jeg læste altså en masse dårlige minder, hvor jeg i dem beskrev gode minder, fra længere tid tilbage!  Det er gået op for mig, hvor vigtigt minder er for os som individer, og hvor mange af vores handlinger der egentlig er baseret på at skulle blive et godt minde!

Minder kan jo både være negative og positive, men lige meget hvad knytter vi os til dem! Hvorvidt om dette er en god eller dårlig ting, kan jeg ikke rigtig bedømme.. nok begge dele? Fratager det os at leve ordentligt i nuet, eller hjælper det os med det? Drager vi ikke vores identitet udfra erfaring? bør man ikke tænke fremad frem for tilbage?
Det kunne være let at sige, at vi skulle fortrænge de dårlige minder og hvile i de gode, men det er jo noget vi ikke kan styre!

Minder er vel på mange punkter det mest værdifulde vi som individer har?



MINEFULDE BILLEDER

9.klasse dimension 

Høje Gladsaxe skole 2010

 Sommerhustur i 1g

Vinteren 2010

 Egypten 

Vinteren 2009/2010

 Min ven Bille og mig, 

2009

Børnefødselsdag i folkeskoleklassen

 Min ven Oliver og mig 1996

Min veninde Luna og mig
England 2012

De her to dage har budt på nogle små rigtig dumme ting, der på en grå novemberdag havde fået mig til at gå i hi. Jeg skal op i mundtlig tysk, min eks-kæreste, som jeg virkelig bare har ventet på skal gå ud af gymnasiet skal gå 3g om (så vi skal gå i parallelklasse), og jeg fik 02 i AT årsprøven her i dag. Udover det, er jeg blevet solskoldet på næsen og mine fødder - hot stuff!  Alligevel er jeg slet ikke negativt påvirket, af disse ting der på længere sigt kan have ret negative konsekvenser. Jeg har tænkt over, at det måske er pga den dejlige sol, men er på glædelig vis kommet frem til, at det nok ikke kun er pga den! Jeg ka virkelig mærke, at jeg for hver dag der går lever mere og mere i nuet! 

Jeg er virkelig begyndt at gå op i, at jeg hver gang jeg står op om morgenen ser på mig selv med friske øjne - positive øjne. Jeg prøver at tager små grænser hver dag, og lade det blive en del af mig selv. 

Jeg ved ikke hvordan jeg på kun nogle få måneder, er gået fra at tilpasse mig miljøet jeg befinder mig i til at tilpasse mig efter mig selv, - men det er sket! - Det kan ske. 

På trods af disse små ting, sker der selvfølgelig stort set kun dejlige ting lige pt. Jeg ved ikke hvordan i som læsere har det  i jeres hverdag, men hvis det er tilfældet, at man er inde i nogle dage, som der ikke vil komme nogle gode minder ud a,f kan man vælge at se billeder på Facebook af gode stunder (det er okay at stalke sig selv) og læse beskedsamtaler igennem, man har haft med folk man elsker! Det gør jeg selv når jeg er inde i en "periode", og det sætter alting i et bedre lys, når man ser gode minder og dejlige venner. Måske skal man finde sin helt egen måde, at finde gode sider af en dårlig sag på... Måske er det slet ikke det alle skal finde?
Det har nok også noget med held at gøre?

Det hele lyder måske lidt overfladisk og letsindet, og lige nu prøver jeg virkelig ikke at lade mig falde i den fælde, hvor man tager let på alting! - jeg er i gang med at finde en balance mellem mig selv og andre, samt

nuet og planlægning af min fremtid - mit fremtidige nu. 

Mozart - Serenade No. 10 (Gran Partita, K 361), 3rd Movement: Adagio

Jeg faldt i dag til musik årsprøven over dette nummer med Mozart på min iTunes. Uden at tænke over det lænede jeg mig tilbage i stolen med lukkede øjne og lyttede - det var helt utroligt! Hvis ikke det var fordi jeg havde siddet blandt 100 andre mennesker, var jeg begyndt at græde. Det er umiddelbart en underlig følelse, fordi jeg blev virkelig lykkelig af at høre dette nummer, og dog er det ikke af lykke jeg havde og stadig har lyst til at græde. Det er virkelig bare en kæmpe bunke med blandede følelser, der på en eller anden måde er vanedanende... Det lyder underligt, men det passer perfekt til hvordan jeg har det for tiden! Det er en ubeskrivelig følelse af lykke og ubehag der mødes i ét, og giver mig en følelse der ikke kan beskrives. Normalt elsker jeg at analysere mine følelser, hvilket nok er en af mine dårligere sider, men det vil jeg ikke her! Det nægter jeg!

Jeg vil virkelig bare nyde, at musik kan have en sådan kraft og påvirkning på os.

Solcreme & eksamensved

Solen skinner, fuglene synger græsset gror - det er sommer!
Jeg har i dag været til årsprøve, da det jo er eksamensperioden vi er gået ind i. Egentlig vil vi alle sammen bare gerne have sommerferie, og drømmer os forbi eksamenerne, men det er lettere sagt end gjort!
Der er jo ingen der gider det, men det er nok en af de få ting vi bare ikke kan komme uden om... så hvad må man gøre? NYD tiden! Solen skinner! Hvis ikke du er så uheldig som jeg selv og ikke kan trække vejret ved græs, så udnyt de lækre stråler og læs lektier i dem! Har selv gjort det i dag på vores lækre taresse og det gjorde slet ikke noget at det var skolearbejde jeg lavede!

Jeg er ikke jaloux!... Jeg kan bare ikke lide din veninde...

At være jaloux... Tænk, at en sådan følelse findes! En så snu og ødelæggende følelse, der rammer uden at man kan styre det. Den sniger sig ind, og har lagt sig til rette længe inden man opdager den.
Jeg har tænkt meget over hvad der forårsager jalousi, hvor den nærmeste konklusion jeg har draget mig er, at man ikke forstår partnerens handlinger og prioteringer.  

Personligt har jeg aldrig være jaloux på et andet menneske - jeg har været død misundelig mange gange, men det er noget helt andet -, jeg har aldrig oplevet at blive "frasorteret" på grund af et andet individ. Tilgengæld har jeg været sindsyg jaloux på TV-serien "How I met your mother", TV og generelt materalistiske ting.. Fucked up? tjo...
Jeg havde en kæreste for noget tid siden, der droppede aftale på aftale med mig, for at se TV. Bare TV. Det var ikke engang på grund af, at han ville se nogle venner i stedet - det havde jeg kunnet leve med.
Den eneste måde jeg kunne "holde ham" hjemme hos mig, når vi var sammen den ene gang hver tredje uge, var ved at se "How I met your mother" - det var det eneste. Det kunne jeg simpelthen ikke forstå.

Udover at jeg jo nok var 1000 gange mere forelsket i ham end han var i mig, så forstod jeg simpelthen ikke hans priotering af tid. Når vi så endelig var sammen, kunne jeg ikke få snakket med ham, da jeg var så lykkelig over endelig at være sammen med ham...
Det er et ømt punkt for mig, så jeg vil ikke skrive mere omkring dette forhold. På den ene eller anden måde, også af respekt til ham... Men jeg fik også mine pointer frem.

Det er jo i princippet lysten til at være sammen med vores partner, der drager en sådan følelse frem? Eller er det mere behovet for at have partneren for sig selv? En blanding måske, men en ting kan man komme frem til: Man ønsker den absolutte lykke med sin partner. Vi har tendens til at se os omkring efter noget eller nogen vi kan beskylde for, at forholdet ikke er så skønt som det burde være, før vi kigger indad på os selv.

Det er egentligt lidt underligt, at jalousi kan bringe så meget smerte. Vi ser det som et svigt, hvis vores partner finder en anden i stedet for os - selvom personen ikke har været utro! Er man jaloux glemmer man, at man ikke kan styre sine følelser! 
Jeg har i 2 års tid gået rundt og sagt den lille sætning til mig selv, så jeg forhåbentligt kunne tænke klart hvis jeg en dag blev ramt af jalousi. Tragisk komisk, kunne jeg ikke tænke klart da jeg blev det - der var jo ingen person involveret! Jeg har længe ikke kunnet fatte, hvordan det har haft kunnet lade sig gøre, men selvfølgelig kan det det! - princippet er det samme, jeg vidste bare ikke hvordan man tackler det når det omhandler materalistiske objekter...
Skulle jeg havde kunnet det, skulle jeg vel acceptere at han var som han var, samt stole på at han blev sammen med mig af en grund.


Egentlig er det vel bare det man skal lære. Forstå hinanden, stole på hinanden, læse hinanden -you name it... ellers holder det jo nok alligevel ikke.
Udover det, må man vel lytte til sig selv og snakke med personen...

Men egentlig.. hvad ved jeg? Jeg væmmes jo stadig ved den lorte serie...

Choir of Young Believers - "Next Summer"

YES! - friske tanker

Jeg er ude af min "snævre tankeemner" periode, og har en hel masse friske tanker! Min lille grønne bog er fyldt med lækkerier, som jeg er klar til at dele med dem der gider at høre! - selvfølgelig vil jeg kun vælge de bedste ud til denne blog!
Denne uge har stået på en masse samtaler, som har fået mig til at føle mig helt vild godt tilpas i nuet! Lige nu, er jeg så glad for at alting går som det går! Jeg har lært, at dårlige oplevelser skal tænkes igennem, mærkes og derefter sat op i mod en god oplevelse. Alting har en modsætning - vend det til noget positivt! For selvom man har det dårligt, hvilket man også skal have lov til (!), betyder det ikke, at alting går dårligt. Alting ændrer sig, det kan du være 100 % sikker på, så selvom om nuet er noget lort, bliver man nødt til at leve i det... hvordan vil du ellers mærke forandringen? Hvis man hele tiden går rundt og venter på den, vil den blive en skuffelse - du ved intet - hvilket efter min mening er den skønneste tanke i verden!  Har du for magne tanker, så gør som mig - skriv dem ned, og ha' dem altid på dig!

Udover det, er det en udemærket overspringshandling at tænke. Selvom vejret er skidt, er udsigten til at bruge min Kristihimmelfartsferie på skolearbejde ikke det fedeste.

Nå, nok om mig... Hvad synes du om mig?

Hvad er forskellen på at være selvglad og at være egoistisk? Dette har jeg en meget specifik holdning omkring.
Efter min mening, er der stor forskel på at være selvglad op på at være egoistisk.
Er man selvglad, er man glad for hvem man selv er som person. Man kigger sig selv i i spejlet, og er tilfreds med hvad man ser og det liv man lever, og hvor man godt kan finde ud af at give sig selv komplimenter. Der er selvfølgelig flere grader af selvgladhed, men det hele omhandler stadig at man selv er tilfreds! - dette er, efter min mening, ikke negativt! Er man tilfreds med sig selv, har man ikke behovet for at få fokus og bekræftelse fra andre. Man elsker bare livet. Har man det i en slem grad, kan det selvfølgelig godt have en påvirkning på ens omgangskreds...

Er man derimod egoistisk, skal alting handle om en selv. Ens handligner er baseret på, at resultatet skal gavne en selv. Dette har intet med ens eget syn på sig selv at gøre, men derimod andres.
Behovet for accept, bekræftigelse, opmærksomhed mm, er basis for en egoistisk personlighed, hvilket nærmest er det værste af det hele.. Jeg tror ikke at egoistiske personer, er egoistiske af egnen vilje. Jeg tror virkelig ikke, at det er noget man kan gøre for, eller bare lige kan holde op med at være. For at vende sin egoisme, må man lære at være glad for sig selv.
Ligesom selvtilfredsheden, er der selvfølgelig også flere grader af egoisme. Dette er blot skåret skarpt ud  i pap, for at det bliver mere forståeligt.

Jeg tror virkelig ikke på, at man både kan være 100 % selvglad og egoistisk på samme tid. Jeg tror at alle mennesker har en blanding af begge, hvor den éne altid vil være dominerende!
Egoistiske folk, der virker selvglade, tror jeg virkelig ikke er så glade.. blot en barriere.
Selvglade folk, der virker egoistiske, har bare give et forkert indtryk.. ellers er de måske ikke så sikre alligevel?
Ydmyge folk, der hverken virker egoistiske eller selvglade, er uden tvivl alligevel en af tingene.

Man kan jo sagtens være glad for sin måde at være på over for mennesker, og på den måde være den perfekte rådgiver og sødeste menneske! - men så er man også glad for det.
Samtidig med dette, kan man være virkelig utilfreds med sit udseende - her søger man umiddelbart accept, bekræftelse og evt opmærksomhed udfra sine handlinger. Er dette menneske egoistisk? I princippet ja, men blot i en lille grad.

- Det gør ikke noget at være egoistisk, hvis ens mål med handlingerne, er at blive selvglad.

SÆD - Kilden til alt liv

Hvorfor er det, at vi piger har så mange tabubelagte ting, som man KUN snakker om med veninderne? Ville du nogensinde snakke om sæd eller onani med et familemedlem, eller en bekendt fyr fra parallelklassen? Jeg gør det af en eller aden grund heller ikke, men jeg ar da aldrig lagt skjult på at det er noget jeg har med at gøre, hvis folk spørg. Jeg kan da ikke se det underlige i at onanere? Det er da sindsygt rart!? 

Sæd er selvfølgelig en smule akavet - det øjeblik hvor det begynder at komme ud, er jeg personligt altid i tvivl hvorvidt om man skal blive ved med at gokke, eller lade den sprøjte af sig selv. Dette spurgte jeg den kære fyr jeg dater om i dag - bliv ved mens det sprøjter, men ikke efter!! Det gør nemlig ondt, det er også lidt skidt, hvis man stopper lige med det samme... find en ballance. Akavet? en smule. 

Alle sådanne tabuer, eller bare akavede ting, der aldrig kan formuleres rigtig, er en af de bedste grænser vi kan bryde!! Fuck akavethed, spis alt det sæd du kan. <3  <3 <3 ALT er akavet hvis vi gør det til det, så hvorfor kan man ikke sige at intet er akavet? kondomer er akavede ja, men de skal sku bruges.. sæd er akavet, men er stadig kilden til alt liv på jorden... 

Modenhed

Jeg har snakket med nogle veninder, og tænkt meget over selv hvad det vil sige at være moden.
Det var noget jeg rigtig begyndte at tænke på, da jeg på en date for en måned siden, fik af vide, at jeg virkede meget ældre end jeg var.

Efter det, er jeg begyndt at tænke over, at jeg altid har fået af vide at jeg er moden af min alder. Hvad fanden vil det sige at være moden?  
Der er mange, hvor når jeg først møder dem synes at de er vildt modne, fordi de umiddelbart har en viden der strækker sig sindsygt lang, og en indsigt i en masse samfundsmæssige ting. Herefter har jeg oplevet dem i situationer, hvor de på et personligt plan har opført sig virkelig umodent. nu.. hvordan definerer man umodenhed? Mange definere barnlighed som umodenhed. Først tænkte jeg, at man var umoden hvis man ikke kunne stå til ansigt med sine egne handlinger og løse problemer der også involverer andre individer - dette holder jeg til dels fast i, men det kan bare SÅ let skabe et billede af hvorvidt andre er umodne eller ej - vi har jo alle en bestemt holdning til hvordan de forskellige ting skal løses, og hvis andre ikke gør det på den måde virker man jo umoden!  Altså! Den teori holder ikke i sig selv, så jeg har tænkt videre, og kommet til en endelig konklusion. - Jeg vil sige, at man er moden når man har en situationsfornemmelse og hviler i sine handlinger. På den måde, skal man kunne tackle de problemer man kommer ud i, og erkende fejl hvis de er begået.

Hvorvidt om man kan være moden af sin alder, er jeg lidt skeptisk... Jeg synes personligt, at de fleste på min alder opfører sig på samme måde som mig, og jeg synes ikke, at der er forskel på at være moden når man snakker alder. Jeg kan da være præcis lige så moden som en på 30, men det har da intet med alderen at gøre? Det har da bare noget at gøre med, at man har situationsfornemmelse og hviler i sine handlinger. 




... På en måde er det vel umodent at sige at andre er umodne... eller er det bare indsigt? Det kan  man jo så tænke videre over...

En rød babynumse

Lige nu befinder jeg mig i et hjem , hvor jeg fungerer som babysitter. Jeg har nu været her siden kl 16, altså ca 6 timer, hvor jeg har leget, hygget, skældt, spist med lille Jonas, samt lagt ham i seng, sunget og læst godnathistorie for ham. Sikke en befriende følelse det er, at fjolle rundt med ham. Man gør virkelig alt for, at få sådan nogle små rødder til at grine. Hvilken følelse det er, at kilde en barnemave, for hvorefter at høre det dejligste grin på hele jorden!

Børn gør virkelig noget ved os mennesker! Jeg får virkelig en ro af at være sammen med Jonas! Det er utroligt, hvor skønt det kan være at tale med bamser! - der bliver ligesom brudt nogle grænser, man gør de mest mærkelige ting, for at more sådan et barn. Det er virkelig lang tid sidden, at jeg har hoppet på en madras! Men hvilken følelse!!
Jeg Tror virkelig, at alle mennesker bør have jævnligt kontakt med børn - ikke nødvendigvis sine egne, men bare et barn som har én kær. At høre et barn kalde på sig, bringer en eller anden helt speciel følelse frem. Så tænk hvordan det er, at blive mor!

Jeg er selvfølgelig for ung, til at være mor... Men moder instinktet er der! Hvad ville jeg gøre hvis jeg blev gravid nu? Den er svær... godt, at man er to om en beslutning som den! Jeg kunne aldrig finde på, at få et barn, hvis faderen ikke indvilgede i det. Men det er børn. Små bløde væsner, der er så dybt afhængig af os. De bringer så meget glæde!

Jonas ville have mig til at synge "Lille Peter edderkop" til godnatsang, hvilket jeg så gjorde. I følge ham, var den rigtige version dog en del anderledes, så jeg fik ham til at synge den for mig:

Lille Peter Edderkop kravlede atter op.

Så kom muren og skyllede Peter ned,

Så kom solen, og tørrede Peters krop.

Lille Peter edderkop kravlede atter op.

Kansas - Dust In The Wind

Hvor meget er vi i forhold til verden i helhed? Hvilken rolle har vi? Intetn kan vi gøre! Intet kan vi gøre for, at planlægge hvordan vores fremtid ser ud. Intet er sikkert. VI er ikke sikret. Egentlig er vi bare
dust in the win

Mind-fuck

Jeg har siddet, og tænkt over hvad jeg ville skrive som indlæg på denne blog, men ligemeget hvad, er det begrænsede ting der hober sig op. Kærlighed for mig lige pt. eller altid. sådan er det vel i en hver piges liv? Men hvorfor kan jeg ikke abstrahere fra det? Hvorfor er der ALTID et eller andet, der konstant sidder i bevidstheden og følger med. Det er vel okay?
Jeg føler virkelig, at jeg fucker mig selv op, ved kun at tænke på noget helt bestemt. At jeg forstyrer min hverdag. Den her fyr, som jeg dater er virkelig konstant i mit hovede - jeg kan bare ikke få ham ud! Det er forfærdeligt dejligt! Men det betyder så også bare, at det eneste jeg har lyst til at skrive om er ham... Det vil jeg så prøve at lade være med. - Det kan jo være, at han på et tidspunkt finder den her blog, og bliver skræmt væk... et smukt scenarie.

Egentlig er det eneste der fucker din hjerne vel, at du fortæller den, at det du tænker fucker den.
Lad tanker være tanker.
Lad handlinger være handlinger.
Lad drømme være drømme. 

Tanker

Hvor tit tænker vi egentlig over, at vi tænker? Jeg er først lige begyndt på det her, inden for de sidste par måneder. Jeg er virkelig begyndt at tænke over, hvor meget vigtigt vi tænker i hverdagen, og så bare kaster fra os. Hurtige indskydelser, små frustrationer eller opmuntringer. Hvorfor knytter vi os ikke til de tanker vi har om livet, om os selv, om alt ting!

Og nu skal det ikke lyde som om, at jeg antager at folk er tanketomme eller ikke tænker over livet. Men det er tit, at vi kun tænker over relevante ting for os. selvfølgelig interesserer vi os for et eller andet specifikt, men hvor tit tænker vi over vores forhold til naturen? Ventetiden vi konstant støder på? Jalousien vi nogle gange føler? hvor tit tænker vi over følelser, som der bare altid har været der? Hvad er forskellen på at være forelsket og at elske?

Efter jeg er begyndt at tænke over alt muligt, er det noget af det bedste jeg ved! At sidde og fundere over tingene, og på den måde finde sine egne konklusioner på alt ting.
Selvfølgelig tager det tid, men det er jo også det, som vi har mest af her i livet.  

Når det kommer tæt på

Jeg har tilbragt bededagsferien på Fanø i vores sommerhus, til en arbejdsweekend. Stort set hele min fars side af familien deltager i dette, som er blevet en tradition. Men efter min onkels død i sommerferien, hvor han omkom i en bilulykke hvor min tante og fætter slap med livet i behold, mærker man den trykkede stemning.

Mit forhold med min farbror, var knyttet, men meget på afstand - en afstand på 6 timer. Da han på den måde ikke var en del af min hverdag da han levede, mærker jeg ikke den store forskel når jeg selv er kommet igang med min rutinerede hverdag. Det hårde kommer, når jeg ser de mennesker hvis liv var baseret på hans eksistens. Min tante og fætter, kommer begge fra Litauen, og har fået revet hele deres liv itu. det skær i hjertet, at se mennesker dø på den måde inden i. Det er fordærdeligt at se mine bedsteforældre, der stadig lever, føle den uretfærdighed, at skulle lægge sit barn i graven. Der er noget unaturligt i at se sin far græde.

På trods af det hele, er det skønt at se dem igen... Og jeg er virkelig glad for at kunne være der og mærke sorgen, der stadig ligger dybt i min familie...

Held...

Hvor tit føler vi os egentlig virkelig heldige? Hvordan ville verden se ud, hvis vi mennesker begyndte at føle det held der rammer os? Mærker vi virkelig kun det held, som har en altbetydende virkning?
Jeg er heldig, fordi jeg bærer rundt på den følelse af virkelig at holde af et andet menneske - men hvad så med alt tvivlen? Er hans kys af samme betydning som mine? 
Jeg må lære at være i nuet.
Vide hvor heldig jeg er, bare at få muligheden for at være sammen med ham.
Selvom jeg ikke ved hvad det er vi egentlig har, skal det ikke nydes mindre.
Bare være med ham i nuet.
Hvile i kysset i nuet. Så vil hvert enkelt kys være noget... Specielt. 

 Held

Sofie, tanker - Sofies tanker

Hvad tanker betyder for mig? ALT! At tænke, er noget af det bedste jeg ved, og jeg bruger meget fritid, på bare at sidde og fundere over en masse af livets gåder! Hvad betyder vores tanker? Hvordan har de indflydelse på vores jeg, og hvorfor tænker vi SÅ meget over andres tanker, frem for vores egne? Jeg er begyndt, at have en lille bog på mig, hvor jeg skriver alle de tanker jeg får ned! - Så kan de gemmes og blive tænkt igennem på et andet tidspunkt. - For er der noget, der er irriterende er det når man glemmer en tanke, som man vidste var god!

Jeg var til et foredrag omkring meditation i går med Svend Trier, hvor jeg fik alverdens guld til hjernen! 

Selvom det selvfølgelig omhandlede meditation, gav det stof til eftertanke i forhold til mange andre ting også. Men meditation, er noget jeg ser som en ret vigtig ting at have kendskab til. Det er ihvertfald vigtigt for mig, når jeg skal finde ud af hvordan jeg bedst hviler i mig selv. 

- Åndedrattet er en af de ting, som vi kan være 100% sikre på sker i nuet.  Sid med lukkede øjne og mærk dit åndedrag. Bliv herefter forstående med den følelse du har i kroppen - din reele følelse lige nu! Mærker du åndedraget, kan du være sikker på at de følelser du føler sker i nuet. Og det er dét det hele handler om   at kunne blive i nuet. At ACCEPTERE nuet, og acceptere sine følelser. Alt handler om Accept. 

- Tankerne skal man bare lade komme til sig. Prøv aldrig at fortrænge en tanke, men lad den komme til dig. Accepter den.