?

Hvad svarer man sig selv?
Hvad svarer man, når svaret er at finde et andet sted.
Et sted man ikke kan nå
Der hvor jeg plejede at få svar
på alt
Svar på hvorfor jeg var her
hvorfor livet går videre,
men skal nydes nu.
Svar på,
at man ikke behøver have alt man drømmer om,
for at være glad.
Lykke i ulykke
glæde i smerte
mening i det meningsløse
kampen for noget, der aldrig ville kunne vindes.
Så hvad svarer man sig selv,
når man står med spørgsmål
uden svar
for dem har du
bilder jeg mig ind - ved jeg - ikke - jo
skal jeg søge svaret? - søge lykken
ja
eller nej,
når jeg udemærket ved,
at svaret
ikke vil gøre mig glad...

Dating

"Har du lyst til at drikke en kop kaffe her snart?"
Hvad betyder det?
To personer der mødes over en kop kaffe.
Et stævnemøde
En Idé
En idé om den evige søgen efter kærligheden.
En ligegylig idé, der ikke nødvendigvis er ligegyldigt for den anden.

Sætningen: Skal vi ikke bare være venner?

Derefter intet opkald.
Svartanken: "Hvad gjorde jeg galt? Ikke interessant nok? Dårlig ånde? Hvorfor nu ikke?"
Nogle gange går det - en bekræftigelse
et kik, der får os oppe i det lyserøde felt.
Så dater man igen
nu med middag og flotte stearinlys. Skjorten sidder lidt pænere og parfumen er lidt kraftigere.
Det første kys indtræffer.

Og ja, vi skal ses igen, og 3 date er der ikke megen tøj på, for nu er det tid til sex,

og begge er meget tilfredse, men den ene vil blive på '3 date'-stadiet, og den anden vil videre på 4 og 5 date, og hjem til forældrene,
 og, og...
og så kommer sætningen:
"Skal vi ikke bare være venner?"
Nogle gange indtræffer 4, 5 og 6 date, og man bliver tætte og forelskede og alt er perfekt.
Men så bliver den ene alligevel i tvivl, og så er der endnu mere ulykke.

Hvorfor begyndte man overhovedet?

Nogle gange er begge parter forelskede, og de bliver kærester
og alt er godt og smukt
og så går det godt,
og alt er af lave
og, og... og
"skal vi ikke bare være venner?"
... Så er det slut
og dog en start

"Har du lyst til at drikke en kop kaffe her snart?"

show me something worth fighting for.

Snefyldt hjerte

Et snefyldt hjerte

koldt og smukt

lyst

det lyser den mørke dag op

altid

og alligevel 

er det så uønsket.

så rent,

dog med så mange spor

af folk der har trådt på det.

Et snefyldt hjerte

et iskoldt, bidende hjerte

der smelter 

ved vær eneste berøring.

Inspireret af og tilegnet et smukt, snefyldt hjerte - AB <3

Varme, i den kolde Københavnske nat

En verden af neonlys,
af kærlighed
der ikke er kærlighed.

Kære København
træk mig ind i dit indre
hvisk mig mit navn
uafhængighed
uansvarlighed
varme kroppe
i kolde gader
sex
sex
sex
jeg er klar
på en forførende dans
med den Københavnske nat

Tit er jeg glad

Tit er jeg glad og vil dog gerne græde,
thi intet hjerte deler helt min glæde.
Tit er jeg sorrigfuld og må dog le,
at ingen skal den bange tåre se.

Tit elsker jeg, og vil dog gerne sukke;
tit hjertet må sig tavst og strengt tillukke.
Tit harmes jeg, og dog jeg smile må;
thi det er dårer, som jeg harmes på.

Tit er jeg varm, og isner i min varme;
thi verden favner mig med frosne arme.
Tit er jeg kold - og rødmer dog derved;
thi verden slukker ej min kærlighed.

Tit taler jeg - og vil dog gerne tie,
hvor ordet ej må tanken oppebie.
Tit er jeg stum - og ønsker torderøst,
for at udtømme det beklemte bryst.

o du, som ene dele kan min glæde!
Du ved hvis barm jeg turde frit udgræde!
O, hvis du kendte, hvis du elsked' mig,
jeg kunne være, som jeg er - hos dig.

- Carl Nielsen, 1917

Balance

Vi balancerer på en skrøbelig ballon
hvilket vi selv er skyld i,
for vi har kun i tanker at gøre den stærkere
i stedet for at nyde at den endnu har luft.
Vi hopper fra det ene ben til det andet,
fra had til kærlighed,
og vi har så travlt med at holde benene i live,
at vi glemmer, at det er dem der holder os i gang.
Vi skifter mellem at løbe og at gå,
for både at nå og nyde,
det eneste vi tænker på er at alting har en ende,
så vi glemmer hurtigt, at alting er begyndt.

Vi kører rundt i ring,
men vi kan ikke alene rumme universets tanke,
så lad os sammen
finde en balance.

Magtkamp

For 2 1/2 år siden, fik jeg en kæreste. Vi var død forelskede, og alligevel endte det ud i et forfærdelig smertefuldt forhold. Der var så meget svigt, smerte og falden stolthed, der har gjort at det, efter vi slog op, ikke har været let at slippe. Forløbet efter, har næsten været ligeså dramatisk som selve forholdet, hvilket har resulteret i, at vi stadig i dag - to år efter vi slog op -  er i krig. Vi er ikke i kontakt, da jeg har sagt til ham, at han aldrig skal snakke til mig igen, men alligevel er der spydigheder, der slipper igennem den aftale.
Jeg tænker bare - hvad tænker han?
Han har nemlig her inde for et par dage, slettet mig som ven på facebook.
For mig er det en sejr!
Et eller andet har gjort, at han ikke længere ønskede at kunne følge med i mit liv via den vej, og for mig er det et tegn på svaghed.
....

Nu er jeg faktisk en smule skræmt over mig selv. Det er skræmmende, hvor vigtigt magt og stolthed er i en sådan situation! Et forhold der startede ud med at være så let, enkelt og uden at nogle skulle bevise noget over for den anden, er mundet ud i en magtkamp om stolthed. Hvorfor skal det være sådan? Hvorfor er der ingen anden vej? - For der er ingen anden vej. Jeg ønsker det ikke anderledes - jeg ønsker ham faktisk ikke engang godt..

Magt og kærlighed?

Magt

Du må aldrig røre mig

igen

Du må aldrig styre mig

igen

Du må aldrig ydmyge mig

igen

Magt

Magt og Kærlighed?

For der var engang,

hvor jeg lod dig gøre alt det

og du var alt i mit liv,

for jeg holdt fast, 

 ved hvad der var før dengang

Magt og kærlighed?

Kærlighed

Du vil aldrig røre mig

igen

Du vil aldrig guide mig

igen

Du vil aldrig værdsætte mig

igen

Kærlighed

Magt og kærlighed?

Jeg vil nok aldrig helt forstå hvad der skete i det forhold, og hvad der gik galt. Jeg bliver ved med at holde fast i min kamp for at bevare min værdighed og stolthed, om det så skal betyde, at krigen ikke stopper. 

Alligevel vil det sværeste jeg nogensinde har gjort, være at smide den buket roser ud, som hænger på mit værelse. I den ligger der nemlig et bevis og erindring om, at det hele var meningsfuldt og ikke blot portalen til mit livs indtilvidere mest smertefulde periode. 

Der var kærlighed, og det vil jeg aldrig glemme.