Jeg er inde i en periode...
Jeg er inde i en periode, hvor jeg virkelig ikke
ved noget som helst i forhold til hvor jeg står lige nu, alting går godt, men der er ikke noget der trækker mig. Skolen kører som på skinner, men jeg har ikke lyst til at tage der over. Ikke fordi jeg har det dårligt der, bare fordi jeg ikke længere føler mig
tilpas derovre.
Jeg er inde i en periode, hvor jeg ikke aner hvad jeg skal skrive på min blog, men hele tiden har lyst til det!
Jeg er inde i periode, som jeg længe har været i, hvor jeg mere har lyst til at være hjemme - alene, eller med en veninde/ven- frem for at tage ud. Dette har jeg dog accepteret, så jeg er altid hjemme med mig selv, en bog og en kop te <3
Jeg er inde i en periode, hvor jeg virkelig ikke orker noget som helst kærlighedspjok, hvilket giver mig en form for ro, men hvor jeg stadig mangler noget at stå op om morgenen for.
Til gengæld er jeg ude af den periode, hvor jeg hele tiden tænker over hvad folk tænker om mig når jeg går forbi dem -
hvad ved de?
- Jeg er til min store glæde faktisk gået hen, og blevet virkelig ligeglad med hvad folk tænker om mig.
Det hele er meget underligt, men godt. Alt går godt og hurtigt, men det er bare ikke rigtigt
det jeg vil.
Men det er her jeg er! Så nu
er jeg her.