lørdag den 6. juli 2013

Et gammelt digt

Dette er et digt jeg skrev for 1.. måske 2 år siden. Det er meget personligt, men jeg føler at både indholdet og stilen er meget rammende i forhold til hvad jeg prøver at udtrykke med mine digte.

---


Hvorfor sætter den kærlighed spor
en kærlighed, hvor det kun var kærlighed for mig
spor fra at elske noget der aldrig har elsket en
selvom du var min
og ville være min
lod du mig aldrig røre dig
og jeg skreg i mørket
men du var mit lys
så du hørte aldrig min frustration
for du ville ha efterladt mig
i dunkeltheden
grædende
uden at opfatte det
hvilket du så gjorde
og selvom det nu er mig der står i lyset
og råber ned til dig
der står i hullet
forstår du ikke min frustration
over at du lovede mig alt
men efterlod mig bar og nøgen
i en verden der kun kunne sige
”Hvad sagde jeg”...
Så jeg står stadig tilbage
med huller i min nøgne krop
men jeg skriger ikke mere
jeg ikke engang hvisker
for jeg har intet at sige.

Jeg ved det aldrig vil nytte.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar