tirsdag den 25. september 2012
Britney Spears - Everytime
Normalt er jeg ikke den største Britney Spears fan, men den her sang har altid fået mig til at tænke. Ligeledes videoen. Virkelig tankevækkende!
mandag den 24. september 2012
Lots of loosing love
Efter en god studietur til London, har vi fået til opgave at skrive en sonet omkring en beliggenhed i london. Jeg er, som en rimelig fast læser nok ved, meget romatisk anlagt og har derfor skrevet en Shakepearian sonet omkring London Bridge i forhold til kærlighed.
TOWER BRIDGE/ LONDON
BRIDGE
Lots of loosing love and
still London's most beautiful spot
glowing in the dark
prevailing in the light
How ever the bridge can be
looked differently, I care not.
I'm standing here,
dreaming of the other side
This miracle, that let two
people be as one
Is the bridge that for us
always will be in between
Hearing the hearts healing
tone
Have, there, on the bridge
always been
As I see how much good
this brings
I feel good that its there
for them
who otherwise wouldn’t
have shared rings.
And I can't keep
putting my situation into
condemn
Cause
the bridge will always make me stand here
and
you will always be standing there.
fredag den 21. september 2012
Dear summer
Der summer; Carry me on
Because the snow won't stop
and the win blow me away
- the rain is too much.
I would climb mountains
through snow, win and rain
Just so I could see the sun
- So I could see you.
fredag den 14. september 2012
En drøm
Er det vigtigt, at have en stor drøm? Et mål med livet...
Min drøm er ganske enkel: Jeg drømmer om at finde min store kærlighed, blive gift og få børn.
Det er det eneste, jeg virkelig gerne vil! - Så i en ung alder, begynder jeg at søge efter det. Er det overhovedet sundt? Gør afvisningerne så ikke mere ondt? Men måske er det virkelig bare det der skal til, når man har et mål. Det skal måske ikke være så let...
Hvad er din drøm?
Min drøm er ganske enkel: Jeg drømmer om at finde min store kærlighed, blive gift og få børn.
Det er det eneste, jeg virkelig gerne vil! - Så i en ung alder, begynder jeg at søge efter det. Er det overhovedet sundt? Gør afvisningerne så ikke mere ondt? Men måske er det virkelig bare det der skal til, når man har et mål. Det skal måske ikke være så let...
Hvad er din drøm?
torsdag den 13. september 2012
Stolthed
Hvorfor har vi den lorte stolthed? Er det virkelig den, der skal gøre at vi kan komme helskindet gennem hverdagen? Er stolthed egentlig en god eller dårlig ting?
Efter at min stolthed, har været igennem kødhakken i en lang periode, er det virkelig den eneste måde at folk kan skubbe mig væk på. Ingen andre end mig selv, skal få mig selv til at føle mig som et offer. Ingen skal få mig til at tro, at jeg ikke kan klare mig igennem mine problemer selv! - Og så snart folk begynder, at få mig til at tro det... så går jeg helt kold.. Også selvom det er ment godt!
Det bedste kunne vel være, at man kunne droppe alt stolthed og bare være ligeglad med verden.. Men det er man ikke. Jeg tror virkelig, at det er de færreste der er så meget ovenpå.. Lige nu må man vel finde sig i, at den er der og få det vendt til noget godt.
Efter at min stolthed, har været igennem kødhakken i en lang periode, er det virkelig den eneste måde at folk kan skubbe mig væk på. Ingen andre end mig selv, skal få mig selv til at føle mig som et offer. Ingen skal få mig til at tro, at jeg ikke kan klare mig igennem mine problemer selv! - Og så snart folk begynder, at få mig til at tro det... så går jeg helt kold.. Også selvom det er ment godt!
Det bedste kunne vel være, at man kunne droppe alt stolthed og bare være ligeglad med verden.. Men det er man ikke. Jeg tror virkelig, at det er de færreste der er så meget ovenpå.. Lige nu må man vel finde sig i, at den er der og få det vendt til noget godt.
tirsdag den 11. september 2012
Kærlighed ≠ had... kærlighed = had
Kan man hade uden at have elsket?
Når man hader et andet menneske, ønsker man virkelig ikke noget godt for denne person. Det er det ultimative. Skal man ikke have blevet såret og skuffet så dybt, at der virkelig ikke er noget tilgivelse tilbage, for at man kan tage så voldsom afstand! - for det er hvad jeg mener had er! - Der skal virkelig meget til! Og er det ikke først når man er noget til "elske-stadiet", at der kan komme nok til det?..
Jeg sidder bare tilbage og tænker... Hvis ikke jeg havde hadet ham så meget, ville jeg virkelig have elsket ham dengang. Hvis ikke han havde fået mig til at føle, at jeg elskede ham, havde jeg ikke hadet ham... Hvis han ikke havde været der, ville jeg have det så meget bedre - men jeg ville ikke være mig.
Når man hader et andet menneske, ønsker man virkelig ikke noget godt for denne person. Det er det ultimative. Skal man ikke have blevet såret og skuffet så dybt, at der virkelig ikke er noget tilgivelse tilbage, for at man kan tage så voldsom afstand! - for det er hvad jeg mener had er! - Der skal virkelig meget til! Og er det ikke først når man er noget til "elske-stadiet", at der kan komme nok til det?..
torsdag den 6. september 2012
"Face"book
Det her har taget over. Det her facebook.
Jeg så forleden da jeg var ude og se på tøj alene, et venindepar der gik arm i arm, med hver deres Iphone i hånden. De snakkede ikke, men var nærmest i hver deres verden med de her telefoner. Det var chokerende da jeg følte, at jeg der gik alene, var mere social end disse to piger!
Det værste er jo næsten, at det er så accepteret...
Men hvad er der med det her facebook? Hvorfor har vi behov for at dele med vores venner, at vi har fået kørekort, nye sko eller ny kæreste på nettet, i stedet for at fortælle det når man ses. Er det virkelig så vigigt for os, at folk vi knap nok kender, skal vide hvordan det går med én - hele tiden! Hvorfor skriver vi på hinandens væg? Det kan alt sammen, lige så godt stå i en privatbesked? vi promoverer os selv via utallige billeder, som kun venter på at få 100 likes og kommentarer omkring hvor fantastisk personen er - og hvis ikke dette sker, er det ihvertfald ikke et billede man har på længe!
Jeg vil ikke begynde, at prædike " man viser en anden end man egentlig er"-talen, den har vi jo hørt så mange gange. Det er bare gået op for mig, at det virkelig har taget over. I byen giver man ikke ens telefonnummer ud længere, men ens facebooknavn istedet. Facebook smitter af på vores adfærd i hverdagen. Det hele er blevet så overfladisk, fordi det er virkelig hvad facebook er - Overfladisk.
Jeg så forleden da jeg var ude og se på tøj alene, et venindepar der gik arm i arm, med hver deres Iphone i hånden. De snakkede ikke, men var nærmest i hver deres verden med de her telefoner. Det var chokerende da jeg følte, at jeg der gik alene, var mere social end disse to piger!
Det værste er jo næsten, at det er så accepteret...
Men hvad er der med det her facebook? Hvorfor har vi behov for at dele med vores venner, at vi har fået kørekort, nye sko eller ny kæreste på nettet, i stedet for at fortælle det når man ses. Er det virkelig så vigigt for os, at folk vi knap nok kender, skal vide hvordan det går med én - hele tiden! Hvorfor skriver vi på hinandens væg? Det kan alt sammen, lige så godt stå i en privatbesked? vi promoverer os selv via utallige billeder, som kun venter på at få 100 likes og kommentarer omkring hvor fantastisk personen er - og hvis ikke dette sker, er det ihvertfald ikke et billede man har på længe!
Jeg vil ikke begynde, at prædike " man viser en anden end man egentlig er"-talen, den har vi jo hørt så mange gange. Det er bare gået op for mig, at det virkelig har taget over. I byen giver man ikke ens telefonnummer ud længere, men ens facebooknavn istedet. Facebook smitter af på vores adfærd i hverdagen. Det hele er blevet så overfladisk, fordi det er virkelig hvad facebook er - Overfladisk.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)