Jeg så forleden da jeg var ude og se på tøj alene, et venindepar der gik arm i arm, med hver deres Iphone i hånden. De snakkede ikke, men var nærmest i hver deres verden med de her telefoner. Det var chokerende da jeg følte, at jeg der gik alene, var mere social end disse to piger!
Det værste er jo næsten, at det er så accepteret...
Men hvad er der med det her facebook? Hvorfor har vi behov for at dele med vores venner, at vi har fået kørekort, nye sko eller ny kæreste på nettet, i stedet for at fortælle det når man ses. Er det virkelig så vigigt for os, at folk vi knap nok kender, skal vide hvordan det går med én - hele tiden! Hvorfor skriver vi på hinandens væg? Det kan alt sammen, lige så godt stå i en privatbesked? vi promoverer os selv via utallige billeder, som kun venter på at få 100 likes og kommentarer omkring hvor fantastisk personen er - og hvis ikke dette sker, er det ihvertfald ikke et billede man har på længe!
Jeg vil ikke begynde, at prædike " man viser en anden end man egentlig er"-talen, den har vi jo hørt så mange gange. Det er bare gået op for mig, at det virkelig har taget over. I byen giver man ikke ens telefonnummer ud længere, men ens facebooknavn istedet. Facebook smitter af på vores adfærd i hverdagen. Det hele er blevet så overfladisk, fordi det er virkelig hvad facebook er - Overfladisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar