Hver gang, at jeg ser på hende der mistede sit livs kærlighed på et splitsekund.
Hver gang, at jeg holder om ham, der mistede sin kæreste i en brand, mens han endnu havde hende i røret.
Hver gang, at jeg snakker med hende, hvis mor ikke giver hende penge til mad, selvom hun sulter.
Hver gang, at jeg bruger tid med ham, som flyttede til Danmark med håb, men mistede mere end hvad der var til at starte med.
Så føler jeg mig heldig.
Og siger til mig selv, at det er ok at være ked af det.
Men at tiden løser det.
Vent og se.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar