Magtkamp

For 2 1/2 år siden, fik jeg en kæreste. Vi var død forelskede, og alligevel endte det ud i et forfærdelig smertefuldt forhold. Der var så meget svigt, smerte og falden stolthed, der har gjort at det, efter vi slog op, ikke har været let at slippe. Forløbet efter, har næsten været ligeså dramatisk som selve forholdet, hvilket har resulteret i, at vi stadig i dag - to år efter vi slog op -  er i krig. Vi er ikke i kontakt, da jeg har sagt til ham, at han aldrig skal snakke til mig igen, men alligevel er der spydigheder, der slipper igennem den aftale.
Jeg tænker bare - hvad tænker han?
Han har nemlig her inde for et par dage, slettet mig som ven på facebook.
For mig er det en sejr!
Et eller andet har gjort, at han ikke længere ønskede at kunne følge med i mit liv via den vej, og for mig er det et tegn på svaghed.
....

Nu er jeg faktisk en smule skræmt over mig selv. Det er skræmmende, hvor vigtigt magt og stolthed er i en sådan situation! Et forhold der startede ud med at være så let, enkelt og uden at nogle skulle bevise noget over for den anden, er mundet ud i en magtkamp om stolthed. Hvorfor skal det være sådan? Hvorfor er der ingen anden vej? - For der er ingen anden vej. Jeg ønsker det ikke anderledes - jeg ønsker ham faktisk ikke engang godt..

Magt og kærlighed?

Magt

Du må aldrig røre mig

igen

Du må aldrig styre mig

igen

Du må aldrig ydmyge mig

igen

Magt

Magt og Kærlighed?

For der var engang,

hvor jeg lod dig gøre alt det

og du var alt i mit liv,

for jeg holdt fast, 

 ved hvad der var før dengang

Magt og kærlighed?

Kærlighed

Du vil aldrig røre mig

igen

Du vil aldrig guide mig

igen

Du vil aldrig værdsætte mig

igen

Kærlighed

Magt og kærlighed?

Jeg vil nok aldrig helt forstå hvad der skete i det forhold, og hvad der gik galt. Jeg bliver ved med at holde fast i min kamp for at bevare min værdighed og stolthed, om det så skal betyde, at krigen ikke stopper. 

Alligevel vil det sværeste jeg nogensinde har gjort, være at smide den buket roser ud, som hænger på mit værelse. I den ligger der nemlig et bevis og erindring om, at det hele var meningsfuldt og ikke blot portalen til mit livs indtilvidere mest smertefulde periode. 

Der var kærlighed, og det vil jeg aldrig glemme.