Jeg er ikke jaloux!... Jeg kan bare ikke lide din veninde...

At være jaloux... Tænk, at en sådan følelse findes! En så snu og ødelæggende følelse, der rammer uden at man kan styre det. Den sniger sig ind, og har lagt sig til rette længe inden man opdager den.
Jeg har tænkt meget over hvad der forårsager jalousi, hvor den nærmeste konklusion jeg har draget mig er, at man ikke forstår partnerens handlinger og prioteringer.  

Personligt har jeg aldrig være jaloux på et andet menneske - jeg har været død misundelig mange gange, men det er noget helt andet -, jeg har aldrig oplevet at blive "frasorteret" på grund af et andet individ. Tilgengæld har jeg været sindsyg jaloux på TV-serien "How I met your mother", TV og generelt materalistiske ting.. Fucked up? tjo...
Jeg havde en kæreste for noget tid siden, der droppede aftale på aftale med mig, for at se TV. Bare TV. Det var ikke engang på grund af, at han ville se nogle venner i stedet - det havde jeg kunnet leve med.
Den eneste måde jeg kunne "holde ham" hjemme hos mig, når vi var sammen den ene gang hver tredje uge, var ved at se "How I met your mother" - det var det eneste. Det kunne jeg simpelthen ikke forstå.

Udover at jeg jo nok var 1000 gange mere forelsket i ham end han var i mig, så forstod jeg simpelthen ikke hans priotering af tid. Når vi så endelig var sammen, kunne jeg ikke få snakket med ham, da jeg var så lykkelig over endelig at være sammen med ham...
Det er et ømt punkt for mig, så jeg vil ikke skrive mere omkring dette forhold. På den ene eller anden måde, også af respekt til ham... Men jeg fik også mine pointer frem.

Det er jo i princippet lysten til at være sammen med vores partner, der drager en sådan følelse frem? Eller er det mere behovet for at have partneren for sig selv? En blanding måske, men en ting kan man komme frem til: Man ønsker den absolutte lykke med sin partner. Vi har tendens til at se os omkring efter noget eller nogen vi kan beskylde for, at forholdet ikke er så skønt som det burde være, før vi kigger indad på os selv.

Det er egentligt lidt underligt, at jalousi kan bringe så meget smerte. Vi ser det som et svigt, hvis vores partner finder en anden i stedet for os - selvom personen ikke har været utro! Er man jaloux glemmer man, at man ikke kan styre sine følelser! 
Jeg har i 2 års tid gået rundt og sagt den lille sætning til mig selv, så jeg forhåbentligt kunne tænke klart hvis jeg en dag blev ramt af jalousi. Tragisk komisk, kunne jeg ikke tænke klart da jeg blev det - der var jo ingen person involveret! Jeg har længe ikke kunnet fatte, hvordan det har haft kunnet lade sig gøre, men selvfølgelig kan det det! - princippet er det samme, jeg vidste bare ikke hvordan man tackler det når det omhandler materalistiske objekter...
Skulle jeg havde kunnet det, skulle jeg vel acceptere at han var som han var, samt stole på at han blev sammen med mig af en grund.


Egentlig er det vel bare det man skal lære. Forstå hinanden, stole på hinanden, læse hinanden -you name it... ellers holder det jo nok alligevel ikke.
Udover det, må man vel lytte til sig selv og snakke med personen...

Men egentlig.. hvad ved jeg? Jeg væmmes jo stadig ved den lorte serie...