Så tit prædiker vi om at leve i nuet og nyde hvad vi har. Så tit prædiker vi om, at det hele nok skal blive bedre i fremtiden, hvis nuet går skidt. Hvorfor er det andre der skal fortælle os hvad vi skal gøre, når det er vores liv det omhandler? Jeg forstår ingen ting. Vi har alle en træng til at kunne forstå det vi ikke forstår. Måske er det meningen med det hele? Ikke at kunne forstå hvad det er man selv står i, så man på den måde bliver nødt til at forholde sig til hvad der
sker lige nu. Så lever jeg vel i nuet?
Men jeg tænker på fremtiden i forhold til alt. At fortælle mig selv, at jeg ikke skal gøre det, giver mig lyst til at skrige, så jeg lader tankerne være. Tankerne foregår jo lige nu, så det er vel også nuet? Hvad med fremtiden? Ingen ved det.
Læg mærke til åndedrættet - det sker nu. Det er den eneste ting vi med sikkerhed ved,
altid vil være der indtil vi dør. Så udover døden er det vel det eneste vi ved. Vi ved ingenting...
Det er den smukkeste tanke.
Det smukkeste ved livet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar