onsdag den 16. maj 2012

Nå, nok om mig... Hvad synes du om mig?

Hvad er forskellen på at være selvglad og at være egoistisk? Dette har jeg en meget specifik holdning omkring.
Efter min mening, er der stor forskel på at være selvglad op på at være egoistisk.
Er man selvglad, er man glad for hvem man selv er som person. Man kigger sig selv i i spejlet, og er tilfreds med hvad man ser og det liv man lever, og hvor man godt kan finde ud af at give sig selv komplimenter. Der er selvfølgelig flere grader af selvgladhed, men det hele omhandler stadig at man selv er tilfreds! - dette er, efter min mening, ikke negativt! Er man tilfreds med sig selv, har man ikke behovet for at få fokus og bekræftelse fra andre. Man elsker bare livet. Har man det i en slem grad, kan det selvfølgelig godt have en påvirkning på ens omgangskreds...

Er man derimod egoistisk, skal alting handle om en selv. Ens handligner er baseret på, at resultatet skal gavne en selv. Dette har intet med ens eget syn på sig selv at gøre, men derimod andres.
Behovet for accept, bekræftigelse, opmærksomhed mm, er basis for en egoistisk personlighed, hvilket nærmest er det værste af det hele.. Jeg tror ikke at egoistiske personer, er egoistiske af egnen vilje. Jeg tror virkelig ikke, at det er noget man kan gøre for, eller bare lige kan holde op med at være. For at vende sin egoisme, må man lære at være glad for sig selv.
Ligesom selvtilfredsheden, er der selvfølgelig også flere grader af egoisme. Dette er blot skåret skarpt ud  i pap, for at det bliver mere forståeligt.

Jeg tror virkelig ikke på, at man både kan være 100 % selvglad og egoistisk på samme tid. Jeg tror at alle mennesker har en blanding af begge, hvor den éne altid vil være dominerende!
Egoistiske folk, der virker selvglade, tror jeg virkelig ikke er så glade.. blot en barriere.
Selvglade folk, der virker egoistiske, har bare give et forkert indtryk.. ellers er de måske ikke så sikre alligevel?
Ydmyge folk, der hverken virker egoistiske eller selvglade, er uden tvivl alligevel en af tingene.

Man kan jo sagtens være glad for sin måde at være på over for mennesker, og på den måde være den perfekte rådgiver og sødeste menneske! - men så er man også glad for det.
Samtidig med dette, kan man være virkelig utilfreds med sit udseende - her søger man umiddelbart accept, bekræftelse og evt opmærksomhed udfra sine handlinger. Er dette menneske egoistisk? I princippet ja, men blot i en lille grad.


- Det gør ikke noget at være egoistisk, hvis ens mål med handlingerne, er at blive selvglad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar