En rød babynumse

Lige nu befinder jeg mig i et hjem , hvor jeg fungerer som babysitter. Jeg har nu været her siden kl 16, altså ca 6 timer, hvor jeg har leget, hygget, skældt, spist med lille Jonas, samt lagt ham i seng, sunget og læst godnathistorie for ham. Sikke en befriende følelse det er, at fjolle rundt med ham. Man gør virkelig alt for, at få sådan nogle små rødder til at grine. Hvilken følelse det er, at kilde en barnemave, for hvorefter at høre det dejligste grin på hele jorden!

Børn gør virkelig noget ved os mennesker! Jeg får virkelig en ro af at være sammen med Jonas! Det er utroligt, hvor skønt det kan være at tale med bamser! - der bliver ligesom brudt nogle grænser, man gør de mest mærkelige ting, for at more sådan et barn. Det er virkelig lang tid sidden, at jeg har hoppet på en madras! Men hvilken følelse!!
Jeg Tror virkelig, at alle mennesker bør have jævnligt kontakt med børn - ikke nødvendigvis sine egne, men bare et barn som har én kær. At høre et barn kalde på sig, bringer en eller anden helt speciel følelse frem. Så tænk hvordan det er, at blive mor!

Jeg er selvfølgelig for ung, til at være mor... Men moder instinktet er der! Hvad ville jeg gøre hvis jeg blev gravid nu? Den er svær... godt, at man er to om en beslutning som den! Jeg kunne aldrig finde på, at få et barn, hvis faderen ikke indvilgede i det. Men det er børn. Små bløde væsner, der er så dybt afhængig af os. De bringer så meget glæde!

Jonas ville have mig til at synge "Lille Peter edderkop" til godnatsang, hvilket jeg så gjorde. I følge ham, var den rigtige version dog en del anderledes, så jeg fik ham til at synge den for mig:

Lille Peter Edderkop kravlede atter op.

Så kom muren og skyllede Peter ned,

Så kom solen, og tørrede Peters krop.

Lille Peter edderkop kravlede atter op.