Jeg har personligt holdt mig langt fra disse, især de to første, ord/vendinger... Jeg føler ikke selv, at jeg er følelseskold, jeg synes bare at det er sindssyg store ord! Den ene gang hvor jeg virkelig følte, at jeg elskede en der ikke var ven eller familie, viste det sig mere at være had eller foragt gemt bag en forelskelse, og jeg priser mig selv for, at jeg aldrig fortalte ham hvad jeg troede jeg følte. Jeg bruger helst ikke ordet had, da dette er en konstatering man ikke bare lige kan løbe fra igen. Den eneste mulighed for dét, er nemlig at være ligeglad... Det er noget rodet noget, jeg prøver at få skrevet ned ehr, men jeg har virkelig tænkt meget over hvad hvert enkelt af disse 3 egentlig betyder.
At elske
Jeg tror, at jeg ser dette ord større end mange andre. Jeg føler, at man kan sige at man elsker et andet menneske, når det virkelig er blevet en del af en selv. Derfor er det en del lettere at elske venner og familie, da de altid er der, - på den måde er de en hel halvdel af en selv. Jeg føler først, at man kan sige man elsker en kæreste, når man har været sammen i længere tid. Forelskelse er en kemisk reaktion, der helt naturligt begynder at forsvinde efter 3-4 måneder. Er denne følelse ikke forsvundet efter de måneder, og er tanken om at miste personen ulidelig, så vil jeg mene at man elsker sin partner.
At hade
Dette er et ord, som jeg virkelig helst ikke bruger overhovedet! Had er det modsatte af at elske, så hader man et menneske ønsker man virkelig at det andet menneske skal forsvinde fuldstændigt fra ens liv.
Had er et så negativt ladet ord, at man kun gør situationen man står i værre. Jeg kan fx på ingen måde klare, når folk påstår at andre hader dem! Siger man det, føler jeg mere af det er af selvmedlidenhed end egentlig uro for kommunikationen mellem dem selv og det andet individ. Bruger man et hvilket som helst andet ord, ligger man situationen op til at den kan løses.
Jeg tror på den ene eller anden måde først, at man kan hade et andet menneske, hvis det har haft en rolle, hvor ordet "elske" er indblandet. Først når man har følt, at et andet individ har et kæmpe rolle i ens liv, kan man sig at det ikke skal være der længere.
At være ligeglad
Når man er ligeglad med et menneske, der har haft en kæmpe betydning, tror jeg det er fordi man er helt ovre på den anden side. Når man på et tidspunkt får nok af had og kærlighed, og man virkelig ikke orker nogen former for situation med individet, vil jeg sige man er ligeglad. Jeg vil umiddelbart ikke mene, at ligeglad er lig med ikke at have nogle som helst følelser indblandet, men at man bare derimod accepterer tingenes tilstand som de er.
Alt dette er selvfølgelig kun min mening, og jeg synes at vi alle skal have vores definitioner på det.
Det hele handler om hvad man føler sig tilpas med på baggrund af erfaringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar