et pust

Jeg synes, at min blog er gået hen og blevet så dyb, sørgmodig og ja.. kedelig.. Så jeg vil give den et lille pust, med et digt jeg skrev til min ven da han fyldte 20 år.

Hvis man kunne bo i en guitarkasse

og have en mundharmonika som kæledyr.

Ja, hvis man i stedet for en stumtjener havde nodestativer,

 hvorpå man kunne hænge sin guitar, når man kom hjem.

I alle hanerne ville danskevanden fosse ud,

og sakse ville ikke eksistere,

for håret skal forblive, som det nu er skabt af Gud.

Hver mand og kvinde, der gik forbi dette kunstværk af en bolig,

ville inde bag ruderne, hvor glasset var lavet af lyd,

fornemme lugten af bacon og bøf,  der var stegt i fedt fra musikken 
- dagen lang, døgnet rundt. 

Alle ville snakke om det, for her boede en ganske speciel person.

Mads Bolding, jeg synes i hvert fald, at du er kanon.

- Og jeg ville til hver en tid komme på besøg.