Efter jeg i dag har hørt et foredrag med Jehovas vidner, er det gået op for mig hvor vigigt udvikling er. De to foredragsholdere var begge vokset op som Jehovas vidner, og har derfor lært at biblen har svaret på ALT. De tror fuldt og fast på alt hvad der står i denne bog, og er dermed fuldstændig fastlåst i deres syn på verden - fra de fødes til de dør har de absolut ingen mulighed for at udvikle deres tankegang i forhold til samfundet, hvis de vel og mærket forbliver i troen.
Det fik mig virkelig til at tænke!
- udvikling er den vigtigste faktor i et selvstændigt menneske, om hvor stor del en Gud så har i det enkelte mennesker er jo så op til denne. Sådan ser jeg det ihvertfald.
Der er 7,7 mio. Jehovas vidner over hele jorden, og antallet vokser.
 Dét fik mig virkelig, virkelig til at tænke.
- Hvad er det, der får så mange mennesker til at leve deres liv fuldstændigt efter biblen? Hvilken smerte bærer de rundt på, hvorpå kun noget uforklarligt og dog meningsfyld kan hjælpe? Er det svage mennesker, der ikke kan finde dem selv i samfundet? Virker Biblen blot logisk for dem? beroligende?
Er det mig der tænker for meget?