Det kom midt i en periode, hvor jeg virkelig har følt at jeg er klar til at tage mig selv i ørerne og sige til mig selv, at intet er et problem før man selv har gjort det til et, og at tårer ikke hjælper på en hyldende fis. Jeg er klar til, at lægge ALT der hedder identitetsproblemer og at skulle tage mod til sig, for at kunne gøre noget, på hylden! Jeg vil ikke længere leve efter det sikreste, men altid overveje om jeg er lykkelig der hvor jeg står i momentet, og derefter handle ud fra det!
Der er konsekvenser af alting!
Så hvorfor ikke sige FUCK konsekvenserne, og nyde resultaterne?
Jeg er ihvertfald stoppet med at klage over ting i mit liv, som jeg sagtens kan handle på.
Jeg tror på, at går man blind ud i livet, kommer man altid tilbage med åbne øjne.
 |
| Roskilde '11 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar